Psykiatrifonden: Angst koster os milliarder

Af Anne Lindhardt
Formand for Psykiatrifonden

Tager man et øjebliksbillede af Danmark når som helst, har flere end 135.000 mennesker en angstlidelse, viser rapporten om sygdomsbyrden. 17.000 nye tilfælde kommer til hvert år.

Og så har vi kun tal for dem, der er registreret i Landspatientregistret. Der er mange flere, som enten er uden behandling eller behandles hos praktiserende læge, speciallæge eller psykolog.

Høje krav skaber angst
Op mod hver fjerde risikerer at komme til at lide af angst på et eller andet tidspunkt i livet.

Angst er en helt naturlig reaktion på fare. Angsten sikrer, at vi reagerer og for eksempel flygter, når vi er truet på livet.

Men nogle mennesker – flere kvinder end mænd – reagerer hurtigere eller voldsommere på begivenheder eller situationer, der almindeligvis ikke udløser angst.

Angst er ifølge Sundhedsstyrelsen den sygdom, der koster flest tabte arbejdstimer. Det gør angst til en meget dyr sygdom for samfundet og menneskeligt set.

Anne Lindhardt
Formand for Psykiatrifonden

At flere rammes af angst, er der mange forklaringer på.

En af dem er de krav, vores arbejde og familie stiller, og så er der ikke mindst de høje krav, vi stiller til os selv.

De permanent nystrøgne liv
Samtidig inviterer mange mennesker hele verden til at kigge indenfor i deres liv via sociale medier.

Ingen vil stå tilbage for nogen, og mange fylder deres sociale webprofiler med billeder af de perfekte børn, skilter med de perfekte holdninger, de nystrøgne skjorter – de permanent nystrøgne liv.

Det er en virkelighed, man næsten ikke kan lade være med at blive bange for.

Dertil kommer mange andre årsager til angst som traumer og barndomsoplevelser, dødsfald, stress og andre livskriser.

Uambitiøs forebyggelse
Angst koster hvert år 8,6 milliarder kroner på grund af tabt produktion i samfundet.

Knapt 800.000 besøg hos praktiserende læger og 120.000 besøg hos psykolog eller psykiater skyldes angst, viser rapporten ”Sygdomsbyrden i Danmark” fra Sundhedsstyrelsen, der udkom i september.

Dertil kommer det store antal personer, som enten ikke er i behandling eller ikke er registreret.

Det er høje tal, der kalder på en alvorlig reaktion.

Sidste år kom den daværende regering med en handlingsplan for psykiatriområdet. Psykiatrifonden kritiserede den for at være alt for uambitiøs på forebyggelsen. Rapporten understreger i den grad, at forebyggelsen mangler.

Svimlende cifre fra WHO
Tal fra WHO understreger også tydeligt den dystre, danske virkelighed: 400 millioner mennesker over hele verden lider af en depression.

Ud over de store menneskelige omkostninger koster det verdensøkonomien anslåede 800 milliarder dollars i tabte arbejdstimer og produktion.

Det svarer til 5.360 milliarder kroner.

De svimlende summer vil være fordoblet om 15 år, hvis vi ikke sætter alvorligt ind med forebyggelse og behandling.

Derfor opfordrer WHO sammen med Verdensbanken verdens ledere og eksperter til at mødes og se udfordringerne i øjnene.

Dyr sygdom – også menneskeligt
Angst medfører store menneskelige lidelser: Mange kan ikke gennemføre en uddannelse eller være på arbejdsmarkedet. Angst præger hele familiens liv, og den sætter ofte ind tidligt i livet.

Angst er ifølge Sundhedsstyrelsen den sygdom, der koster flest tabte arbejdstimer. Det gør angst til en meget dyr sygdom for samfundet og menneskeligt set.

Tilbud til en overset gruppe
Blandt andet derfor er Psykiatrifonden på vej med en forebyggelsesplan med konkrete forslag til, hvordan man kan forebygge, opspore og behandle blandt andet angst.

Halvdelen af alle med angst får den som 11-årige eller yngre. Derfor skal angst forebygges og opspores så tidligt som muligt, og det skal prioriteres meget højt.

Et af Psykiatrifondens forslag handler om tidlig psykologhjælp til psykisk sårbare børn, inden de bliver så syge, at de hører ind under psykiatrien.

En gruppe, der er overset i dag.

Sæt tidligt ind
Psykiatrifonden foreslår, at alle uddannelsessteder har værktøjer og ressourcer til at arbejde systematisk med psykisk sundhed.

At alle unge under uddannelse har ret til at blive mødt af et uddannelsessystem, der kender til psykisk førstehjælp.

Og vi arbejder for, at psykisk førstehjælp bliver lige så vigtigt og naturligt at kende til som den fysiske.

Det kan med tiden forhåbentlig betyde, at angst ikke koster 8,6 årlige milliarder, men at vi bruger de penge fornuftigt på forebyggelse og tidlig indsats.

Dels på den tidlige indsats over for børn, der er på vej til at blive syge, dels på generelt at sætte tidligt ind, når mennesker viser tegn på psykisk sygdom.

Et område, der blinker foran os
Som Sundhedsstyrelsen meldte ud, da rapporten kom på gaden: Måske ser vi kun toppen af isbjerget her.

Mange går muligvis rundt og har det skidt uden at have fået en diagnose. Det er et område, der står og blinker foran os.

Lad os få pæren til at lyse i stedet, uden at sitre.

Lad os bruge vores kræfter på forebyggelse og på at sætte ind så tidligt, vi kan.

Og lad os stoppe op og vise hinanden, at livet langtfra er perfekt og heller ikke skal være det.