Psykiatriformand: Gå bag om tallene i børne- og ungdomspsykiatrien

Af Anne Marie Råberg Christensen
Formand, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

Det debatteres løbende, om andelen af psykiske lidelser blandt børn og unge er vokset – ligesom det diskuteres, hvad samfundet kan gøre for at imødekomme dette.

Uheldigvis er der en tendens til at blande psykiske lidelser og mistrivsel sammen. Der findes mange definitioner og grader både af psykisk diagnostik og af psykisk mistrivsel. Alle inkluderende en vis form for funktionsnedsættelse.

Vi oplever, at mange tror, at alle psykiske lidelser kan forebygges, blot der sættes ind på at behandle mistrivsel. Desværre skrives der ofte ud fra fordomme og formodninger og meget få fakta. Det går ikke. 

Vi skal gå bag om tallene og handle ud fra faglighed, viden og dokumentation, og der skal skelnes mellem børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri, da fokus og behov er meget forskellige for de to specialer.

Stigning i diagnoser
Tal for hele befolkningen viser, at flere danskere får en diagnose og behandles i hospitalspsykiatrien. Stigningen har været størst blandt børn og unge, hvor antallet af patienter er fordoblet fra 2007 til 2015 til over 30.000. Men er stigningen nødvendigvis et tegn på, at der er noget galt?

Der kunne med fordel forskes langt mere i såvel mistrivsel som i psykiske lidelser, således at vi får et reelt overblik frem for en diffus masse, som vi ikke rigtigt kender til bunds og dermed ikke kan hjælpe korrekt.

Anne Marie Råberg Christensen
Formand, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

Det kan også være et sundt tegn på, at vi er blevet fagligt dygtigere, bedre til at diagnosticere, samt at det at have en psykisk lidelse er blevet mindre stigmatiserende. Bevis på, at vi med fordel kan gå bag om tallene, for det kræver viden at handle rigtigt.

Lige nu ser vi, at der trods mange forskellige private og kommunale tiltag, i stadig stigende grad er børn, unge og deres familier, som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien. Vi oplever ikke, vi diagnosticerer og behandler flere, end vi skal, og som har krav på og behov for det. Men meget tyder på, at vi måske bruger midlerne uhensigtsmæssigt – især i den kommunale og primære sektor. 

Der kunne med fordel forskes langt mere i såvel mistrivsel som i psykiske lidelser, således at vi får et reelt overblik frem for en diffus masse, som vi ikke rigtigt kender til bunds og dermed ikke kan hjælpe korrekt. Forskningen bør støttes af offentlige midler, da børn og unge er en lille patientgruppe, som det er vanskeligt at få privat finansiering til.

Børne- og Ungdomspsykiatripakke
Vi foreslår derfor en pakke til børne- og ungdomspsykiatrien. En pakke, som bredt og tværsektorielt kan sikre børn og unge den rigtige hjælp på rette tidspunkt. Vi anbefaler en Børne- og Ungdomspsykiatripakke I, som skal forpligte tværsektorielt og virke efter samme model som Kræftpakkerne.

Samtidig skal de forløbsprogrammer, som Sundhedsstyrelsen netop nu har sendt til høring i en bred kreds af sundhedsinteressenter, have en forpligtende karakter og være med placering af ansvar, således at det tværsektorielle samarbejde styrkes.

Der skal være virksomme tilbud i kommunerne særligt til børn og unge, som har betydelige psykiske problemstillinger, men som ikke er målgruppen for behandlingspsykiatrien. Tilbuddene skal være undersøgt via kontrollerede forsøg på en sammenlignelig gruppe – både med hensyn til effekt på kort og langt sigt.

Vores ønsker for en Psykiatriplan 2.0 er en speciel Børne- og Ungdomspsykiatripakke I til vores patientgruppe.

Vi mener, at en Børne- og Ungdomspsykiatripakke I som en del af planen vil sikre bedre tværsektoriel sammenhæng i patientforløb såvel som i arbejdet med børn og unge i mistrivsel.

Vi ønsker, at de mange gode fagligheder bruges fornuftigt, således at vi sikrer den rette viden på det rette sted til de rette børn og unge.