Psykologer: Giv støtte til de demens-pårørende

Af Eva Secher Mathiasen
Formand for Dansk Psykolog Forening

Det er aldrig let at være pårørende til en person, der rammes af en uhelbredelig sygdom. Det gælder specielt for demenspatienter, som oplever, at dagligdagens små rutiner og glæder erstattes af forvirring, sorg og skamfuldhed i takt med, at hukommelsen forsvinder sammen med stedsansen, regnefærdighederne og noget så basalt som at sætte ord på ting.

Når chokket over selve demensdiagnosen har lagt sig, står pårørende i en ny livssituation, hvor de skal indstille sig på at leve en anderledes tilværelse og bruge mange kræfter på at hjælpe deres kære med at få livet til at hænge sammen.

Pårørende rammes af stress og depression
Det er kort sagt en krævende omsorgsopgave at være pårørende til en demenspatient, og det indebærer en stor risiko for at udvikle psykiske problemer. En amerikansk undersøgelse fra 2005 blandt pårørende til Alzheimer-patienter viste, at den langvarige belastning ofte fører til forringet helbred, social isolation og konflikter i familien samt en øget risiko for at udvikle stress, depression og angst.

I samme tråd viser internationale studier, at angstlidelser og depression forekommer 2-3 gange hyppigere hos pårørende af en demensramt end hos normalbefolkningen.

Tager vi i betragtning, at cirka 90.000 danskere lider af demens, er udfordringen for den danske sundheds- og plejesektor til at få øje på. Ikke mindst fordi Danmark – ligesom resten af den vestlige verden – kan se frem til en voksende ældre befolkning og dermed også et stigende antal ældre borgere med demens.

Det kan være svært at give slip på det, der var engang, og at lære at håndtere, hvordan man lever med tabet af en ægtefælle eller et nært familiemedlem. Det har vi som samfund pligt til at hjælpe med.

Eva Secher Mathiasen
Formand for Dansk Psykolog Forening

Gode takter i England
Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er op imod 500.000 danskere i dag nære pårørende til en person, der lider af en demenssygdom, og denne gruppe danskere spiller en afgørende rolle, når vi som samfund skal skabe en god, værdig og effektiv støtte- og behandlingsindsats til demensramte.

Efterlades pårørende med stress eller psykiske lidelser og uden mulighed for at få hjælp til deres problemer, er vi lige vidt, og den problemstilling bør regeringen indtænke i sin kommende handlingsplan for demensområdet.

I England har man fra politisk hold arbejdet i årevis med forskellige indsatser, der kan støtte pårørende og styrke deres trivsel og psykiske sundhed, og selvom få foreløbigt er evidensbaserede, viser for eksempel interventionsprogrammet START (’StrAtegies for RelaTives’) gode takter. Programmet er både effektivt og omkostningseffektivt og viste efter en evaluering baseret på et lodtrækningsbaseret studie, at blot otte psykologiske behandlingsinterventioner målrettet pårørende øgede deres livskvalitet, forbedrede deres helbred, reducerede angst- og depressionssymptomer og dæmpede deres irritation overfor det demente familiemedlem.

Pligt til at hjælpe pårørende
De engelske resultater understreger, at psykologiske indsatser målrettet pårørende på demensområdet bør indtænkes og tilbydes så tidligt som muligt i kommunernes og regionernes demenstilbud, og herfra skal der kvitteres for de spæde, første skridt, der tages i landets kommuner.

For eksempel tilbyder Aarhus Kommune i dag rådgivende, afklarende og støttende psykologsamtaler til pårørende, der har brug for hjælp til at håndtere svære følelser og tanker, rådgivning i forhold til symptomer på angst, depression og stress, svære situationer i hverdagen og kommunikation i familien.

Det kan være svært at give slip på det, der var engang og at lære at håndtere, hvordan man lever med tabet af en ægtefælle eller et nært familiemedlem. Det har vi som samfund pligt til at hjælpe med.