Regioner og psykiatere laver ny aftale

PSYKIATRI: En ny aftale mellem de praktiserende psykiatere og Danske Regioner skal i fremtiden sikre bedre og mere ensartet behandlinger til de psykisk syge. Det giver plads til flere patienter, kontinuitet i behandlingen og større patientsikkerhed, mener parterne.

Camilla Schouw
Fakta
Fakta:
Der er 116 fuldtidspraktiserende speciallæger i psykiatri. De behandlede 55.000 patienter i 2013, og heraf var godt 20.000 nye patienter. Målet om at øge indsatsen og tilbyde behandling til ekstra 2.000 nye patienter årligt skal blandt andet nås ved at indføre en række forbedringer og nye måder at organisere behandlingen på:
  • Der defineres klare målgrupper for behandlingen i speciallægepraksis og dermed også en bedre arbejdsdeling og et bedre samarbejde med hospitalspsykiatrien.
  • Målrettede udrednings- og behandlingsforløb sætter klare rammer for indsatsen, styrker mulighederne for fleksibel diagnostik og behandling og sikrer, at patienterne afsluttes og ikke går i unødvendigt lange forløb
  • Ny opdeling af behandlingen, som kan bestå af psykoterapi, psykoedukation eller medicinsk behandling. Et behandlingsforløb hos speciallægen kan indeholde flere af elementerne
  • Styrket kvalitet. Speciallægerne akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmodel og er omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder. Desuden arbejder FAPS og Danske Regioner med udvikling af et særligt kvalitetsprojekt for praktiserende speciallæger, og endelig styrker aftalen lægernes adgang til efteruddannelse.

Kilde: Danske Regioner

Aftalen mellem Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende speciallæger (FAPS) går ud på at modernisere overenskomsten for de praktiserende psykiateres speciale.

I den netop indgåede aftale beskriver parterne, hvilke patienter der bedst behandles i speciallægepraksis.

Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.

0:000:00