Regionerne bruger flere penge på kolde hænder

Siden 2007 har regionerne ansat flere til at løse administrative opgaver, og de bruger i dag en større del af ressourcerne på administration.

Det er konklusionen i en ny analyse, som Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet har offentliggjort fredag.

”Et velfungerende sundhedsvæsen er en høj prioritering for regeringen. Det er derfor bekymrende, når en analyse peger på, at regionerne bruger forholdsmæssigt flere ressourcer på administration, end de tidligere har gjort,” siger finansminister Kristian Jensen (V) i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Jeg ser derfor frem til at drøfte med Danske Regioner, hvordan vi får en veltilrettelagt administration, der kan sikre, at flere ressourcer går til sundhedsindsatser.”

8.500 administrative medarbejdere
Regionerne blev oprettet i 2007, da kommunalreformen trådte i kraft og nedlagde de gamle amter. Og siden da er andelen af administrative medarbejdere i regionerne vokset fra 6,3 til 7,5 procent.

I slutningen af 2016 var der ansat cirka 8.500 administrative medarbejdere i de fem regioner mod cirka 6.700 i 2007. Det er en stigning på 27 procent, og til sammenligning er antallet af læger og sygeplejersker i regionerne steget med cirka 15 procent. Antallet af social- og sundhedsmedarbejdere er siden 2007 faldet med cirka 30 procent.

Ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) skal Danmark have en effektiv offentlig sektor med fokus på at hjælpe borgerne.

”Det er bemærkelsesværdigt, at regionerne siden strukturreformen har ansat flere til at løse administrative opgaver og i dag bruger en relativt større del af deres ressourcer på administration,” siger Simon Emil Ammitzbøll og fortsætter:

”Det vil jeg blandt andet sætte fokus på i forårets økonomiforhandlinger med Danske Regioner,” tilføjer han.

Ministrenes egne dokumentationskrav
Hos regionerne hæfter formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S), sig ved, at man ikke har specielt meget administrativt personale sammenlignet med udlandet.

”Jeg kan konstatere, at internationalt set har regionerne ikke specielt meget administrativt personale – tværtimod. Og det fremgår da heller ikke af ministeriernes analyse, hvad det egentlig er for noget personale, vi taler om. Handler det om lægesekretærer fx? – ja, så har de jo en helt afgørende rolle i patienternes forløb og behandling," siger Bent Hansen i en skriftlig kommentar. 

Han peger på, at hvis ministeriets analyse siger noget som helst, er det om den udvikling, som sundhedsvæsenet gennemgår disse år.

"Ikke mindst øget digitalisering og sygehusbyggeri kræver jo administrativt personale for at få tingene ført ordentligt ud i livet. Og ministrene kan jo bare tænke på de voldsomme dokumentationskrav, de selv har spundet regionernes sygehusbyggeri ind i – så ved de vist, hvad jeg taler om,” siger Bent Hansen.