S og DF: Ældre skal ikke holdes i live mod deres vilje

Man skal lytte til patienterne, hvis de er uenige med lægerne om, hvorvidt der skal forsøges genoplivning og anden livsforlængende behandling. Sådan har sundhedsordførerne, Liselott Blixt (DF) og Flemming Møller Mortensen (S), i de seneste ugers debat markeret sig. Det skete, efter at TV2 Nyhederne blandt andet har omtalt to patienter, der var vrede over, at lægerne har vurderet, at de er for syge til genoplivning ved et hjertestop.

Ordførernes meldinger er blevet modsagt og kritiseret af blandt andet Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og stribevis af eksperter. De mener, at politikerne skal holde fast i de nuværende regler om, at patienter ikke frit kan kræve genoplivning og andre behandlinger, når det lægefagligt ikke vurderes at være til gavn for patienten.

Vigtig debat – men det store problem
Liselott Blixt og Flemming Møller Mortensen mener, at debatten er vigtig. Men de mener samtidig, at langt flere patienter og ældre mennesker er belastet af det modsatte problem: At for mange ældre bliver genoplivet eller sat i livsforlængende behandling, hvor man burde lade patienten dø.

”Den store problemstilling er, at det er for svært at sikre sig, at man ikke bliver forsøgt genoplivet. Folk er bange for at ende som svært handikappede efter genoplivninger, eller at de bliver forsøgt holdt i live længere, end de selv oprindeligt ønskede,” siger Flemming Møller Mortensen.

S: Har ikke hørt om problemet før
TV2-Nyhedernes eksempler på patienter, der var uenige i lægernes vurdering af, at de ikke skal forsøges genoplives er blandt de absolutte sjældenheder, fastslår Flemming Møller Mortensen.

”Jeg er aldrig blevet forlagt det problem før, men langt oftere det modsatte problem. Derfor er vi i dialog med ministeren om at se på mulighederne for, at man kan gøre det lettere for patienterne at fraskrive sig genoplivning og livsforlængende behandling,” siger Flemming Møller Mortensen.

Genoplivningsdebat kører i sundhedsvæsnet
Udsigtsløse genoplivninger af ældre og manglende stillingtagen til genoplivninger og livsforlængende behandlinger hos både patienter, pårørende og personale har været en tilbagevendende debat i sundhedsvæsnet. 

Det Etiske Råd kom i december 2016 med en række anbefalinger om, at man gør mere for at sikre, at patienter ikke blive genoplivet mod deres vilje. Dansk Selskab For Patientsikkerhed har samtidig iværksat en kampagne, Tag Samtalen Om Døden, der skal få personale og patienter til at få afklaret patientens ønsker om blandt andet genoplivning.

Liselott Blixt står ved sine udtalelser om, at det om nødvendigt med lovgivning må sikres, at patienter kan sikres retten til genoplivning. Men også hun vurderer, at patienterne uhyre sjældent vil være uenige med lægerne om genoplivning eller livsforlængende behandling.

”Problemet er derimod, at du selv eller dine ældre pårørende for ofte bliver forsøgt genoplivet eller får livsforlængende behandling selv mod deres vilje. Vi skal have skabt nogle systemer, der sikrer, at folk kan fraskrive sig den type behandlinger,” siger Liselott Blixt. Hun mener, at dette vil have en positiv sideeffekt for sundhedsvæsnet.

”Gør vi det lettere at sige nej tak til behandling og genoplivning, så bliver der rigeligt plads på intensivafdelingerne til de helt få patienter, som mod lægernes vurderinger ønsker at blive forsøgt genoplivet,” siger Liselott Blixt.  

S og DF: Nye muligheder for at sige fra
Patientforeninger og læger har blandt andet tidligere i Altinget problematiseret, at der både er regler og logistiske problemer, som betyder, at ældre nogle gange bliver behandlet mere, end de ønsker.

Patienter: For svært at sige nej til genoplivning

På samme måde er det blevet påpeget, at en manglende stillingtagen har betydet, at lægerne er forpligtet til at behandle patienter.

Liselott Blixt og Flemming Møller Mortensen nævner mulighederne for, at patienter via livstestamenter eller plejetestamenter på forhånd kan frasige sig behandlinger. Eksempelvis at man ikke ønsker antibiotikabehandling for en lungebetændelse, hvis man i fremtiden er blevet dybt dement.

Skilt: Genopliv mig ikke – tak
I forhold til genoplivningsproblematikken er det blevet påpeget, at de nuværende livstestamenter ikke bliver brugt af personalet og danskerne generelt. Men reglerne på området skal muligvis ændres, vurderer Liselott Blixt.

”Om du så fik en stor tatovering, hvor der står du ikke vil genoplives, hvis du dør, så skal personalet i mange tilfælde forsøge at genoplive dig. Det er svært at forstå, at det skal være så svært at sige nej til behandling,” siger Liselott Blixt. Læger og sygeplejersker har kendskab til, at livstestamenter og behandlingstestamenter kan have deres begrænsninger i tilfælde af hjertestop, hvor der skal handles hurtigt. Andre gange har personalet slet ikke adgang til patientens nedskrevne ønsker eller kendskab til dem.

”Derfor skal man måske tænke i, at man kan have et armbånd eller en halskæde, der angiver, at man ikke ønsker genoplivning. Her må vi se, hvad man har af erfaringer fra andre lande,” siger Liselott Blixt.