S prioriterer kræftbehandling og tidligt farvel til produktivitetskrav

FINANSLOV: Socialdemokratiet vil afskaffe produktivitetskravet allerede i 2018 og sikre bedre kræftbehandling i partiets oplæg til finanslovsforhandlingerne. Lægeforeningen undrer sig over prioriteringen af kræftområdet. 

Hos Kræftens Bekæmpelse er man ikke sikker på, om det blot er flere penge, der kan løse problemerne med ventetiderne til kræftbehandling.
Hos Kræftens Bekæmpelse er man ikke sikker på, om det blot er flere penge, der kan løse problemerne med ventetiderne til kræftbehandling.Foto: Ritzau/Nanna Navntoft
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Hvor meget ekstra mener Socialdemokratiet, at der skal bruges på sundhedsområdet i 2018? Det får man ikke svaret på i partiets oplæg til finanslovforhandlingerne.

I oplægget slås det fast, at partiet mener, at der generelt er for travlt i sundhedsvæsenet. Om partiet ønsker at prioritere flere penge, end det regeringen lægger op til, er uklart med oplægget. Men det slås fast, at partiet har to sundhedsområder, som vil have størst prioritet.

”Hovedprioriteterne er at afskaffe produktivitetskravet for 2018 og styrke indsatsen mod kræft, så vi får en kræftbehandling i topklasse til tiden,” hedder det i partiets oplæg.

Dokumentation

Det skriver S om sundhed i forhandlingsoplægget

Uddrag: 

Det danske sundhedsvæsen er under pres, og det går så stærk på sygehusene, at der ikke længere er tid til at sætte patienten i fokus. Det går ud over kvaliteten for patienterne, hvis skruen strammes for meget. Samtidig er der behov for at styrke kræftbehandling, så patienterne kan få de nyeste og bedste behandlinger.

Og rette op på ventetiderne til kræftbehandlingen, som desværre er gået den forkerte vej under den nuværende regering.
De udfordringer, de danske sygehuse står over for, løses ikke med besparelser på kernevelfærden, som regeringen lægger op til. Derfor vil Socialdemokratiet styrke vores fælles sundhedsvæsen.

Hovedprioriteterne er at afskaffe produktivitetskravet for 2018 og styrke indsatsen mod kræft, så vi får en kræftbehandling i topklasse til tiden.

Hjælp til psykisk sårbare unge
Flere og flere børn og unge mistrives og er mere psykisk sårbare end for bare ti år siden. Samtidig ser vi, at stadig flere børn og unge får psykiske diagnoser som stress, angst og depression. Det et samfundsmæssigt problem, der rækker udover den enkeltes. Det har vi et stort ansvar for at løse. Derfor mener Socialdemokratiet, at hjælp til psykisk sårbare børn og unge skal prioriteres i forbindelse med de kommende satspuljeforhandlinger for 2018.

Stigende ventetider til kræftbehandling
Ifølge de seneste opgørelser fra Sundhedsstyrelsen er andelen af kræftpatienter, der kommer igennem pakkeforløbene for kræftbehandling til tiden, faldet fra 84 pct. til 77 pct. fra 1. kvartal til 2. kvartal i år.
Stigende ventetider til undersøgelser og behandling for kræft medfører risiko for dårligere prognoser for at blive rask.


Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00