Sundhed Danmark: Private kan knække ventelisten

DEBAT: Den differentierede behandlingsgaranti er afskaffet, og nu har alle ret til at blive udredt og behandlet inden for 30 dage. Samarbejde mellem regioner og private sundhedsvirksomheder kan både spare penge og forkorte ventetiden, skriver Jesper Luthman, branchedirektør i Sundhed Danmark

Af Jesper Luthman
Branchedirektør i Sundhed Danmark

Fra 1. oktober afskaffes den differentierede ventetidsgaranti. Og du tænker: ”Hvad har det med mig at gøre?” Jo, det betyder, at du nu er sikret udredning og behandling inden for 30 dage. I hele landet. Og du er sikret, at de breve, du får fra din region, er forståelige og hjælper dig videre.

I dag er der kæmpe forskel mellem regioner. Region Midtjylland udreder flest til tiden. Region Hovedstaden færrest. Region Nordjylland har vurderet, at hele 61 procent er alvorligt syge. Det betyder, at patienterne har fået retten til behandling inden for 30 dage. Men Region Syddanmark har kun vurderet, at 24 procent er alvorligt syge. Og dermed er konsekvensen for de resterende 76 procent, at de kun har haft retten til at blive behandlet inden for 60 dage. Mon der er noget i vandet i det sydlige Danmark, så de ikke er så syge?

Det skal derfor ikke være dit postnummer, der afgør, om du er alvorlig syg eller ej! Og det er lige meget, om du er psykiatrisk patient eller fejler noget andet. Det er derfor en sejr for patienterne, at der nu kommer ens regler for alle. Og det bliver nemmere for de sundhedsfaglige at finde hoved og hale i reglerne.

Fire veje til hurtig udredning og behandling
For det første har din egen læge mulighed for at henvise til en diagnostisk undersøgelse – for eksempel en scanning, hvor det indsnævres, hvad du kunne fejle. Den undersøgelse skal du have tid til inden for 30 dage. Ellers kan du bruge et privat tilbud.

For det andet kan din egen læge henvise dig til sygehuset for, at de skal finde ud af, hvad du fejler. Hvis de ikke kan nå at udrede dig inden for 30 dage, skal regionen give dig muligheden for, at det kan ske privat. Og de skal altså ikke bare give dig en tid, men faktisk se dig, vurdere dig og forsøge give dig en diagnose inden for 30 dage.

For det tredje skal din behandling så herefter gå i gang inden for 30 dage. Det er her vigtigt, at du får et reelt tilbud hos en læge. Ellers skal du klage.

For det fjerde kan du bruge et privat tilbud, hvis din operationstid bliver ændret. Det betyder, at har du fået en indkaldelse til et bestemt tidspunkt, så kan sygehuset ikke bare flytte dig. Lige meget om de mener at have en god grund til det. Så har du muligheden for at flytte din operation til et privathospital.

Så husk at tjekke dine breve – og spørg ind til de fire muligheder. Det er dit helbred – og hurtig handling kan betyde en kæmpe forskel.

Men kan det ikke blive for hurtigt?
Jo, men det må det ikke komme til. Vi har lige hørt historier fra børne- og ungepsykiatrien, hvor lægerne råber vagt i gevær. Vi kan ikke altid fagligt nå det inden for 30 dage, siger de. Men det skal de heller ikke. For reglerne er, at hvis det ikke er fagligt muligt at udrede inden for 30 dage, er der ikke et krav til, at man skal give patienten en diagnose. Er der faglige årsager, der tilsiger, at man ikke kan nå det, så skal patienten – børn som voksne – i stedet have en udredningsplan, der beskriver, hvad planen er for, hvad der skal ske. Og så tager det den tid, det tager.

Så man skal ikke skyde på reglerne, men i stedet burde regionerne se indad. Spørge sig selv, hvad de kunne gøre anderledes. Der er både sendt penge til psykiatrien via satspuljerne og til ventelisterne generelt via finansloven. Har vi fået det bedste ud af de penge? Det ser ikke sådan ud.

Men koster det ikke bare flere penge?
Det korte svar er nej. Det kræver en længere artikel for at sammenligne priserne detaljeret, men hvis vi blot kigger på udviklingen de seneste år, så står flere ting krystalklart. Stort set hele væksten i det private marked er kommet på baggrund af, at regionerne selv har indgået flere aftaler lokalt. Hvorfor skulle de gøre det, hvis det ikke gav økonomisk mening?

Rådet for Offentlig-Privat samarbejde gennemgik i efteråret 2015 en række af disse lokale aftaler og talte med de involverede på begge sider. To ting var tydelige – begge parter lavede aftaler for henholdsvis at spare eller tjene penge og udbygge eller udnytte sygehuskapacitet. Der burde derfor være de optimale rammer for flere samarbejder.

Men hvad skal der så ske nu?
Tallene fra ventetiderne for 1. kvartal 2016 har ligget klar længe. Der er stadig mange patienter, der både venter på udredning og behandling for længe i forhold til målsætningen. Dem på ventelisten i dag får desværre ikke gavn af de nye regler – men vi må antage, at når regionerne ikke har kunne knække ventelisten indtil nu, så sker der ikke et mirakel på en lørdag i oktober, hvor reglerne træder i kraft.

Vores opfordring til regionerne er derfor, at de tager handsken op og inviterer til en snak om samarbejde. Hvor er problemerne henne, så vi kan tage dem i opløbet sammen? Kan de løses efter de nuværende rammer under Det Udvidede Frie Sygehusvalg, skal vi have nye udbud, eller skal vi tænke i nye løsninger, hvor vi samarbejder om den offentlige kapacitet på en anden måde?

For eksempel som i Region Midtjylland, hvor de har fokuseret på deres kræftpatienter inden for urinvejssygdomme og lader en privat tage de mindre komplekse. Nu opfylder de kræftpakkerne. En win-win, som det hedder. Men det kræver, at regionerne definerer nogle patientgrupper, som de private tager fuldt og helt, men i et tæt samarbejde med fortsat forsyningssikkerhed, uddannelse af læger og forskning.

Vi er klar.

Forrige artikel Handicaporganisationer: Magtlov bør følges op af sundhedstjek Handicaporganisationer: Magtlov bør følges op af sundhedstjek Næste artikel Apotekerforening: Færre udsving i medicintilskud Apotekerforening: Færre udsving i medicintilskud