Sundhedsvæsenet æder en stadig større del af samfundskagen

UDGIFTER: For seks år siden advarede vismændene i en stor sundhedsrapport om, at sundhedsvæsenet æder en stadig større andel af Danmarks BNP. Deres nye opgørelse viser, at udviklingen fortsætter. 

Foto: Colourbox
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Tendensen fortsætter. Sundhedsudgifterne stiger mere end Danmarks BNP. Sådan lyder advarslen fra overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra De Økonomiske Råd i et interview i Altinget.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen forklarer i interviewet, at det stigende antal ældre ganske vist er en udfordring for finansieringen af sundhedsvæsenet. Men den udfordring bliver mindre, i takt med at de store årgange dør i løbet af de næste 20 til 40 år.

”Den virkelige bombe er, hvis sundsudgifterne stiger hurtigere end BNP i længere perioder. Dermed vil sundhedsudgifterne enten skulle stige ved, at man skærer i andre velfærdsområder eller ved skattestigninger. Og fordi sundhedsvæsenet udgør en så stor en del af de offentlige udgifter, så er begge løsninger svære at gennemføre,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Vismændene kom også med denne advarsel i deres omfattende rapport om sundhedsområdet i 2009. De har nu opdateret to af deres opgørelser fra 2009-rapporten.  

Den virkelige bombe er, hvis sundhedsudgifterne stiger hurtigere end BNP i længere perioder.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
Overvismand

Artiklen fortsætter under grafen.


Opgørelsen viste dengang, at Danmarks sundheds- og plejeudgifters andel af BNP ikke steg fra 70'erne og til slutningen af 90’erne. Noget, som var et særsyn blandt velstående og sammenlignelige OECD-lande. I mange velstående lande har sundheds- og plejeudgifterne nemlig i mange år udgjort en stigende andel.

”Men i opgørelsen fra 2009 kunne man se, at Danmark fra slut-90’erne heller ikke længere havde så meget styr på udgiftspresset på sundhedsområdet, så sundheds- og plejeudgifter begyndte langsomt udgøre en stadig større andel af BNP, som man har set i andre lande. Og her seks år efter kan man se, at tendensen i Danmark fortsætter,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Sundheds- og plejeudgifterne udgjorde 10,4 procent af det danske BNP i 2013, som er det seneste opgjorte år i opgørelsen. Dermed er der sket en stigning i de to seneste opgjorte år efter et fald under den økonomiske krise. Men det ændrer ikke på den mere langsigtede tendens, hvor sundheds- og plejeudgifterne stiger mere end BNP, vurderer han.

Problem for andre områder
Professor i sundhedsøkonomi hos Kora, Jakob Kjellberg, er enig i overvismandens vurdering. Han understreger, at sundheds- og plejeudgifternes stigende andel af BNP ikke er en naturlov, da andelen i Danmark fra 1970'erne til slutningen af 90’erne holdt sig i ro. Men når befolkningen prioriterer sundhed meget højt, så er det svært for politikerne at holde igen, forklarer han. 

”Der kommer hele tiden nye behandlingsmuligheder, og befolkningen efterspørger dem. Og i et demokrati så er det ret naturligt, at politikerne så vælger at tilføre penge til netop det område. Men det er jo en udfordring for de områder, som bliver nedprioriteret,” siger Jakob Kjellberg. Han peger på, at udviklingen betyder, at der bliver forholdsmæssigt færre penge til andre områder. Den skive, der skæres ud til sundhed og pleje af samfundskagen bliver løbende større. 

”Hvis politikerne i stedet vil hæve skatten, så skærer man i stedet i det private forbrug,” siger Jakob Kjellberg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Professor, Økonomisk Institut, Københavns Uni., fhv. overvismand, De Økonomiske Råd
cand.polit. (Københavns Uni. 1984), ph.d. i økonomi (1989)

0:000:00