Ubehagelig medicindiskussion presser sig på

ANALYSE: Regioners stigende udgifter til medicin bliver ikke kun en stor knast til forårets økonomiforhandlinger mellem regionerne og regeringen. Problemerne ser ud til at fortsætte. Men regionerne skal ikke vente hjælp fra Christiansborg til at prioritere på denne side af et folketingsvalg.

Foto: colourbox.com
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Efter nogle års pause er diskussionen tilbage. Hvad gør vi ved de stigende medicinudgifter? Skal der prioriteres hårdere på medicinområdet end i dag? Eller skal vi fortsætte som hidtil og så skaffe penge til det?

At diskussionen er tilbage, skyldes en stribe forhold. I det korte perspektiv skyldes det fornyede fokus blandt andet, at udgifterne til sygehusmedicin stiger mere, end regionerne og regeringen antog i økonomiaftalen for 2015. Samtidig advarer regionerne om, at udgifter til medicintilskud (receptpligtig medicin) alligevel ikke falder med den halve milliard, som man også antog i økonomiaftalen for 2015.

0:000:00