V: Apoteksreform sikrer ikke flere apoteker i Udkantsdanmark

APOTEKER: Venstre og næsten resten af Folketingets partier er positive over for regeringens forslag til en apoteksreform. Men befolkningen skal vide, at det ikke vil sikre flere apoteker i tyndt befolkede områder, fastslår partiets sundhedsordfører Sophie Løhde (V). V og de andre partier har dog en række betingelser.

"Vi er positive over for en lang række elementer i lovforslaget, men der er bestemt også steder, hvor vi også på det her område gerne vil hjælpe regeringen med at gøre tingene lidt bedre," sagde Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde om lovforslaget, der skal sikre danskerne bedre adgang og bedre konkurrence mellem apotekerne.  

Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Regeringens forslag til en reform af apoteks-området er i grove træk godt. Vi har dog et par ændringsforslag. Det er essensen af Venstres holdning til regeringens apoteksreform, som blev førstebehandlet i Folketinget 7. november.

Der var ekstra spænding om netop førstebehandlingen af reformen, L-35, da regeringen angiveligt har forhandlet med Venstre om at stemme for lovforslaget. Men fra Venstres side havde man indtil i fredags ikke meldt partiets holdning ud til reformen.

Venstre sundhedsordfører Sophie Løhde slog i sin ordførertale fast, at partiet overordnet er positiv, men at regeringen blandt andet skal lave mindst én markant ændring af lovforslaget, før at regeringen kan sikre sig flertal med Venstres stemmer for lovforslaget.

0:000:00