Yngre Læger: Overbehandling skaber utryghed for patienterne

Af Eric Døssing Mønning
Læge og bestyrelsesmedlem af Yngre Læger

Klokken er 9.30, og næste patient på programmet er Frk. Nielsen på 87 år.

Frk. Nielsen er kendt i almen praksis som en livsglad ældre kvinde. Hun ældes med ynde, men er efterhånden præget af sin alder.

Hun kommer til sin årlige blodtrykskontrol. Under konsultationen fortæller hun, at hun har haft en lille smule blod på wc-papiret i morges efter toiletbesøg. Desuden har hun hostet lidt på det sidste og i øvrigt haft vægttabt på 1-2 kg.

Lægen henviser Frk. Nielsen til gynækologisk afdeling med henblik på opstart i kræftpakkeforløb. I øvrigt henvises hun til den medicinske afdelings kræftpakkeforløb kaldet ”alvorlig sygdom som kunne være kræft”.

Gynækologisk afdeling finder ingen cancermistanke. De opstarter behandling med lokalt hormontilskud og indkalder ydermere Frk. Nielsen til blodprøvekontroller og kontrolscanninger over det næste halve år grundet fund af små æggeblærer på æggestokkene.

Hvis vi aktivt vil arbejde på at minimere overdiagnosticering og overbehandling, så er det vigtigt, at vi accepterer, at fejl er uundgåelige i det kliniske arbejde med mennesker.

Eric Døssing Mønning
Læge og bestyrelsesmedlem af Yngre Læger

Medicinsk afdeling udreder med blodprøver, ultralydsscanning af maven og en CT-scanning af bryst og mave. Også her frafalder cancermistanken. Imidlertid har CT-scanningen vist nogle uspecifikke forandringer i lever, bugspytkirtlen og et såkaldt incidentalom i binyrerne.

Lægerne anbefaler yderligere udredning, og Frk. Nielsen henvises på ny i både medicinsk og kirurgisk regi.

”Pakkesystemet”
Casen er ikke en usædvanlig historie i mange lægers liv. Både i primær- og sekundærsektoren udreder lægen oftest bredt og omfattende for at være på ”den sikre side”.

Vi er som læger hjulpet af mange velintenderede, omfattende og gennemtænkte udredningsforløb og -pakker. Denne diagnosticering indbefatter oftest uforudsete bifund. Bifund, som medfører yderligere undersøgelser.

De mange undersøgelser og udredninger kan gøre patienterne utrygge og bange. Udredningen og jagten på diagnosen har altså en dyr konsekvens. Ikke kun en økonomisk udgift for sundhedsvæsnet, men især også en personlig pris for det menneske, der gennemgår forløbet.

Fejlvurderinger er vanskelige i nultolerancekulturen
Mange relevante indspark er fremhævet her på Altingets debat omkring overbehandling og overdiagnosticering. Mit indspark til debatten går på, at vi som læger, patienter og samfund skal acceptere, at der uundgåeligt vil forekomme fejlvurderinger i indsatsen for at mindske overdiagnosticering.

Fejlvurderinger er vanskelige at acceptere i en nultolerancekultur. Det er lægens lod at leve med frygten for at fejlbehandle sine patienter, men med en samfundstrend, der dikterer gabestok ved lægefejl, bliver det endnu sværere at undlade udredning – blot for at være på ”den sikre side”!

At turde undlade udredning
I en nyudklækket yngre læges liv er klinisk beslutningskompetence en vigtig egenskab at erhverve sig. Klinisk beslutningskompetence er i min terminologi evnen til selvstændigt at vurdere, udrede og initiere behandling hos en patient.

Klinisk beslutningskompetence kræver klinisk erfaring og selvstændighed for at turde stole på egen kliniske vurdering. Pakkeforløb er bestemt et fremskridt i vores sundhedsvæsen med omfattende og accelereret udredning af en potentiel alvorlig tilstand.

Men pakkeforløbene må ikke blive en sovepude for os klinikere til ikke at bruge vores sunde fornuft og gøre det bedste for patienten. For hos nogle patienter medfører det at være på ”den sikre side” et langt og opslidende udredningsprogram med mange bekymringer.

Hvis vi aktivt vil arbejde på at minimere overdiagnosticering og overbehandling, så er det vigtigt, at vi accepterer, at fejl er uundgåelige i det kliniske arbejde med mennesker.

Fejlene er en præmis i arbejdet som læge – så når en læge ”fejler”, er det vigtigt, at der læres heraf og der ikke blot sker en strafudmåling. Dermed vil vi som læger kunne bestille de relevante undersøgelser og udelade de irrelevante.

Dette til gavn for patienterne og sundhedsvæsnet.