Direktør i Vesthimmerland stopper

Vesthimmerlands Kommunes direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen, Dorthe Jende, fratræder sin stilling 31. januar 2018, da hun ønsker at gå på pension.

Katrine Falk Lønstrup

Vesthimmerlands Kommune skal inden længe se sig om efter en ny direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen. Forvaltningens nuværende direktør, Dorthe Jende, har nemlig meddelt, at hun stopper, da hun ønsker at gå på pension 31. januar 2018, når hun er fyldt 62 år.

Det skriver Vesthimmerlands Kommune.

Dorthe Jende har været ansat i Vesthimmerlands Kommune de seneste ti år som henholdsvis forvaltningschef og direktør. Hun har derudover tidligere været blandt andet vicekommunaldirektør i Løgstør Kommune.

0:000:00