Tidligere borgmester genvalgt som kandidat til regionsrådsvalg

Den tidligere borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Torben Nørregaard, kommer til at være nummer seks på Venstres kandidatliste til regionsrådsvalget i Region Midtjylland.

Mikkel Bødker Olesen

Det nuværende regionsrådsmedlem og tidligere borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Torben Nørregaard, er også at finde på Venstres kandidatliste til regionsrådsvalget i Region Midtjylland, når det løber stablen i november, skriver Herning Folkeblad.

Det blev afgjort, da Venstre i Ringkøbing-Skjern stemte om, hvilke kandidater som skulle have de tre pladser på listen, som foreningen havde fået tildelt. Her løb Torben Nørregaard med førstepladsen og kommer derfor til at stå som nummer seks på Venstres kandidatliste til regionsrådsvalget i Region Midtjylland.

Derudover blev de resterende to pladser besat af Bent Dyrvig og Ole Kamp. Partiet opstiller sideordnet til regionsrådsvalget, så det er antallet af personlige stemmer, der afgør, hvem der bliver valgt.

0:000:00