Affaldssektoren er et afgørende kort i fremtidens energi-kabale

Af Henrik Wenzel 
Professor i miljøanalyser på Syddansk Universitet

Kære beslutningstager. Vi står foran den mest ambitiøse – og mest fremsynede – energiplan nogensinde. Følger vi energiaftalen, som vi plejer i Danmark, ser vores energisystem snart meget anderledes ud. Om 8 år dækker vindkraft halvdelen af vores el-forbrug, og halvdelen af vores gylle omsættes i biogasanlæg – mod 20 procent vindkraft og kun 5 procent gylle-biogas i dag. Om 18 år er kulkraft og oliefyr helt udfaset, og om 23 år dækker vedvarende energi 100 procent af vores el og varme forbrug.

Det er altså lige om hjørnet. Jeg er stadig i min bedste alder, og jeg når formentlig at opleve det. Om 38 år, i 2050, når vi det ultimative energipolitiske mål, at være 100 procent baseret på vedvarende energi, inklusive transportsektoren. Det kan jeg måske nå at være med til, hvis jeg er heldig. Som menneske er det privilegeret at opleve og at være en del af en så gennemgribende forvandlingsproces. Og som ingeniør og forsker er det både udfordrende og engagerende, for der er stadig spænding om, hvordan det skal lykkes. 

Der er mange veje, vi kan gå, men det er ikke dem alle, der fører til målet, undervejs er der både faldgruber og blindgyder. En blindgyde kendes ved, at den kan se attraktiv ud ved indgangen og tilsyneladende se ud til at være både farbar og lede til målet. Men efter et stykke tid mindskes farbarheden og til sidst går den ikke længere, og man må den lange vej tilbage. Blindgyder er uheldige, især når udfordringen er stor.

Det er vigtigt, at du som beslutningstager forstår, hvorfor affaldssektoren ikke blot kan udvikle sig i en hvilken som helst retning, men at den har en vigtig og afgørende rolle i fremtidens VE- samfund.

Henrik Wenzel
Professor i miljøanalyser på Syddansk Universitet

Første generation biobrændsler er en sådan blindgyde, noget som de fleste efterhånden har erkendt, heldigvis i tide for mange landes vedkommende, men lidt sent for andre, for det er mange penge, der er investeret uheldigt i fx USA. Og i Tyskland står de med 7000 store biogasanlæg, der er afhængige af majs, og med en stigende erkendelse af, at det ikke holder i længden. De har allerede 800.000 hektar energimajs, og rent energimæssigt rækker den producerede biogas ikke langt. Det store spørgsmål for den tyske biogas er ’what’s next?’ – hvordan overlever disse anlæg uden majs, når erkendelsen af, at arealforbruget er ude af proportion, slår igennem? Mange tak, hr. energi- og klimaminister, fordi du så og stoppede dette problem i tide for Danmark. 

VE samfundets store udfordring er adgang til kulstof som ressource. Det er kulstof, vi er blevet afhængige af gennem årene med fossile brændsler, og det er kulstof, vi får svært ved at undvære, når vi slipper dem. For hvor skal vi få kulstof fra, hvis vi ikke må bruge fossile brændsler? Der er dybest set kun tre kilder, nemlig biomasse, CO2 og kalk – i nævnte prioriteringsrækkefølge. Biomasse er den oplagte kulstofkilde, men baserer vi os på biomasse alene, kommer det til at afføde arealforbrug, og her trykker skoen, for klodens arealer får svært ved at dække behovet.

Vi får især svært ved at undvære kulstofholdige stoffer til: 1) lagringsegnede brændsler, som kan hjælpe til at balancere den fluktuerende vindkraft, 2) energitætte brændsler til den del af transporten, der dårligt kan ’køre’ på el, fx fly, skibe og langturstransport på vej og 3) kemikalier og materialer, hvor kulstof er den vigtigste byggesten. Når vi opgør tilgængeligheden af biomasse på den ene side og efterspørgslen fra disse prioritetskunder til kulstof på den anden side – både nationalt og globalt – står det klart, at biomassen får svært ved at dække behovet. 

Netop dette, VE samfundets fortsatte efterspørgsel efter men formindskede adgang til kulstof, bliver den afgørende rammebetingelse for, hvordan affaldssektoren skal udvikle sig i VE samfundet. Det er vigtigt, at du som beslutningstager forstår, hvorfor affaldssektoren ikke blot kan udvikle sig i en hvilken som helst retning, men at den har en vigtig og afgørende rolle i fremtidens VE samfund. Denne sektor vil i VE samfundet nemlig administrere en meget væsentlig del af samfundets kulstof ressourcer, og det skal gøres rigtigt, hvis VE samfundet skal lykkes. 

Prøv at overveje følgende afgørende ændringer af sektorens rammer:

Biogas anlæggene vil have bio-affaldet: Biogas får en væsentlig rolle i VE samfundet og kan blive en vigtig brik til både at balancere el-produktionen fra vindkraft og til transportbrændsler. Men gylle er oftest meget tyndt, og biogasanlæggene er kunder til nedbrydeligt, kulstofholdigt affald til at booste gasudbyttet og gøre anlæggene økonomisk rentable. Da økonomien for biogas begunstigedes tidligere på året opstod med det samme planer om at dosere majs i biogas-anlæggene. Dette blev heldigvis stoppet, men det viser, at bio-affaldet pludselig er det samme værd, som man ville give for majsen, for biogas af bio-affald kan fortsat opnå de gunstige vilkår. Det er en væsentlig ny rammebetingelse for affaldssektoren. I praksis bliver det også meget svært at nå målene for gylle-biogas uden hjælp fra alle de kulstofholdige affaldstyper, vi kan forestille os. Så den vej trækkes bio-fraktionen af affaldet fremover.

Fjernvarme-efterspørgslen bliver dækket af vind: Når vi fremover skal lagre vindkraften i perioder med spidslastproduktion, er lagring via store varmepumper til fjernvarme attraktivt. Det er noget, der kommer med VE samfundet. Så efterspørgslen efter varme fra affald reduceres meget og falder helt bort mange steder.

Sorteret affald til fluktuerende el-produktion: Selv om mere affald fremover vil blive genvundet til nye materialer, vil en stor del fortsat være svært/umuligt at genanvende. Men nye teknologier til sortering og separation af affald er hastigt på vej i mange lande, herunder udskilning af en ikke-genanvendelig fraktion med høj brændværdi og god lagerstabilitet. Det kan blive attraktivt til at indgå til balancering af el-produktionen, når vinden ikke blæser. Samtidig bliver det meget mindre attraktivt at producere elektricitet kontinuert, når vindkraften leverer det fulde el-behov i store dele af tiden og derfor sænker markedsprisen på el fra andre kilder dramatisk.

Kulstof til transport og kemikalier/materialer: Både bioforgasning sammen med gylle og termisk forgasning af affald kan få en rolle i fremstilling af brændsler til de mest kulstof-trængende transportformål og kemikalier/materialer. Værdien af kulstofholdige affaldsstrømme som råvarer til dette vil øges i VE samfundet.

Disse fire vigtige rammebetingelser for affaldssektoren i VE samfundet vil – efterhånden som VE samfundet implementeres – ændre de markedsøkonomiske vilkår for sektoren. Kulstofholdige affaldsstrømme vil blive værdifulde: som råvarer til transportbrændsler og materialer/kemikalier, som lagerstabile brændsler til el-balancering under vindstille og som bio-nedbrydeligt affald til støtte for gylle-biogas. Modsat vil fjernvarme som kunde til varme fra affald falde bort, fordi varmepumperne tager over, og grundlast (kontinuert) produktion af el vil falde dramatisk i værdi, fordi el produceret i perioder med høj vindkraft ikke er meget værd. Disse ændringer i markedspriser forventes at komme gradvist i løbet af de næste 8 år, fordi de påvirkes af de politiske mål om 50 procent vindkraft og 50 procent biogas allerede i 2020. 

Kære beslutningstager: rettidig omhu handler om at forudse fremtidige ændringer og ikke optimere ud fra dagens markedspriser, men ud fra forventede ændringer af disse. Vi står foran radikale ændringer af de økonomiske rammebetingelser, og behovet for rettidig omhu har aldrig været større end nu. At man netop har vedtaget at udbygge Amagerforbrændingen til større kapacitet er et eksempel på en for kortsigtet optimering ud fra gældende priser for fjernvarme og grundlast el. Hvis andre følger samme eksempel, kan det dybest set stå i vejen for energiaftalens implementering.