Ingen vil kopiere geniale Kalundborg

I Kalundborg har man udviklet et netværk, igennem hvilket byens industrivirksomheder udveksler biprodukter fra produktionen af alt fra cement til fisk. Hvad der er affald for en Kalundborg-virksomhed, er nemlig ofte guld værd for den anden, har det vist sig. Ordningen bliver kaldt industriel symbiose, og den har i årtier sparet byens storindustri for millioner. Alligevel har ingen rigtigt kopieret Kalundborgs model.

"Alene den måde, som de ni store virksomheder i Kalundborg-symbiosen håndterer vandstrømme på, sparer dem 100-120 mio. kroner om året," fortæller projektmedarbejder på det Regionale Symbiosecenter Berndt Jespersen, der arbejder med at udbrede symbiosemodellen i Region Sjælland.

"Jeg vil vurdere, at der bare i vores region kan være et milliardbeløb at hente for virksomheder, der vil indgå i industrielle symbioser. Mange tror, at symbiosen kun giver mening, hvis det drejer sig om virksomheder, der ligger klods op og ned af hinanden, som i Kalundborg, men det passer ikke. For øjeblikket arbejder vi for eksempel på at parre to virksomheder fra to forskellige kommuner, Holbæk og Oddsherred. De vil kunne opnå en samlet besparelse på 3,3 mio kroner."

‘Det er en Kalundborg-succes'
Men den industrielle symbiose er svær at kopiere, indvender Thomas Budde Christensen, lektor på Roskilde Universitet og ekspert i industriel symbiose.

"Industriel symbiose er en Kalundborg-succes. Der har været andre regioner, der har syntes, at det var et smart system. Men så melder alle barriererne sig: Man har ikke de samme restprodukter, og man har ikke den store mængde overskudsvarme som Kalundborg har med Asnæsværket. Så det er ikke så nemt at overføre," siger han.

Symbiosen i Kalundborg har udviklet sig gennem årtier og tæller i dag blandt andre Novozymes, Statoil, lokale landbrug og fiskefarme. Helt centralt i netværket står det lokale kraftvarmeværk, Asnæsværket. Kalundborg-symbiosen startede som et samarbejde mellem enkelte virksomheder i Kalundborg, og i dag er der ni partnere i Kalundborg Symbiose, der har organiseret sig med et sekretariat, der koordinerer udvekslingen af ressourser.

Industriel symbiose er en Kalundborg-succes. Der har været andre regioner, der har syntes, at det var et smart system. Men så melder alle barriererne sig.

Thomas Budde Christensen
Lektor, Roskilde Universitet

Kalundborg er ikke helt alene om sin industrisymbiose, men ingen steder er konceptet nær så udviklet, komplekst eller omfattende: I Vodskov ved Aalborg modtager Nordjyllandsværket kridtslam fra cementproducenten Aalborg Portland, der til gengæld får afsvovlinggips fra kraftværket, mens Køge-virksomheden Junckers indgår i et symbiotisk samarbejde med det lokale kraftvarmeværk.

Udlandet
I udlandet har man faktisk forsøgt at gå den nordvestsjællandske by i bedene.

"I USA og Holland har man forsøgt at bygge industriparker, hvor man har haft politikker om, at virksomhederne der skulle passe sammen symbiotisk, men det har ikke været den store succes," fortæller Thomas Budde Christensen.

Men der findes også gode udenlandske eksempler, fastholder Berndt Jespersen fra Symbiosecentret.

"I Perth i Australien ligger der en industripark med en industriel symbiose, der måske er større end den i Kalundborg," siger han.

Allerede i 1990 skrev den anerkendte erhvervsavis Financial Times om symbiosen i Kalundborg, og forskere fra blandt andre Yale-universitetet har undersøgt og fremhævet den nordvestsjællandske by.

"Der findes flere industrielle symbioser, men internationalt set, så er Kalundborg-symbiosen et teksbogseksempel. Så når internationale akademiske tidsskrifter skriver om industriel symbiose, så er det næsten altid med reference til Kalundborg," fortæller Thomas Budde Christensen, lektor på Roskilde Universitet og ekspert i industriel symbiose.

Stolt borgmester
Kalundborg-symbiosen er ikke i sit udgangspunkt et kommunalt projekt. I stedet startede symbiosen for omtrent 50 år siden som et gement samarbejde mellem nogle få lokale virksomheder, der havde behov og udfordringer, der gik i godt i spænd. Siden er netværket bare vokset, og for omkring 20 år siden satte man så et prædikat på den kalundborggensiske ordning: Industriel symbiose.

Og i Kalundborg er man glad for sin symbiose, fortæller borgmester Martin Damm (V). Han siger, at symbiosen er med til at tiltrække industri og arbejdspladser til byen:

"Symbiosen er et enormt aktiv. Virksomhederne får en kontant konkurrencefordel ved at dele hinandens ressourser. På den måde har symbiosen været med til at tiltrække industri og arbejdspladser, men først og fremmest har den fastholdt nogle virksomheder, der har været afhængige af symbiosen. Og så bidrager symbiosen jo også med branding og erhvervsturisme," siger borgmesteren.

Nationale ambitioner
Det Regionale Symbiosecenter åbnede i april sidste år, og bevillingen løber i fire år, fortæller Berndt Jespersen.

"Ambitionen er, at når bevillingen udløber, skal vi få støtte til et nationalt symbiosecenter, der rigtigt kan få bredt symbiosetankegangen ud til hele landet. Der er ikke nogen grænser for, hvem der kan have glæde af det her."

Det Regionale Symbiosecenter er støttet af Region Sjælland, Vækstforum Sjælland, regionale udvilingmidler fra EU og kommunerne i Kalundborg, Oddsherred og Holbæk.

Symbiosecenteret afholder netværkskonference for alle med interesse i industriel symbiose torsdag 15. marts i hovekvarteret i Kalundborg.