Forsker: National plan for fremtidens transport

Af Malene Freudendal-Pedersen
Lektor i mobilitet ved RUC

Transport spiller en grundlæggende rolle for, hvordan samfundet organiseres kulturelt, socialt og økonomisk.

Når vi skal diskutere, hvordan fremtidens transport skal udforme sig, og hvilke byer og regioner den skal skabe, nytter det ikke noget at planlægge i små enheder. Danmark er, trods alt, et lille land.

Mange storbyer i Europa har en størrelse, der svarer til Danmark. De byer, hvor forskellige transportformer spiller godt sammen og understøtter muligheder for varieret brug af mobilitet, har en overordnet plan. Som lille land er vi nødsaget til at skabe en god sammenhængende national plan, hvis vi vil skabe et effektivt og varieret transportsystem.

Transportmønstre og -ture er meget mere end blot bevægelse fra A til B. Hvis vi har et mål om eksempelvis at reducere det antal af ture, vi tager i bilen, og erstatte dem med andre typer af transportmidler, f.eks. bus, tog, cykel eller gang, må vi forstå bilen som mere en bare en smart teknologi.

Flere biler i fremtiden 
Bilismen er en integreret del af et samfundsskabt transportsystem, som indeholder signaler, betydninger og værdimæssige idealer, som ikke kan opløses via individuelle adfærdsændringer. Forestillingen om, at der er en direkte sammenhæng mellem vækst, frihed, fleksibilitet og bilisme er blevet skabt gennem de sidste 100 år, og af gode grunde. Vi oplever stadigt stigende bilisme og stadigt tydeligere utilsigtede konsekvenser. Der er ingen nem måde at vende den udvikling på, som har gjort bilen til den transportform, som vi bruger flest ressourcer på at vedligeholde, udbygge og underbygge.

Den traditionelle trafikplanlægning bygger på en rationalitet, der udbyder transportløsninger til den stigende efterspørgsel ud fra ’predict-og-provide’ tænkningen: Der er mange, der kører i bil, og der bliver flere i fremtiden. Derfor bliver vi nødt til at bygge flere veje og parkeringspladser.

I toppen af konkurrencen
I ’den globale storbykonkurrence’ bliver Danmark fremhævet som et land, der lægger stor vægt på bæredygtig mobilitet – især cykling. Udfordringen er derfor at skabe et transportsystem, der kan holde os i toppen af konkurrencen.

Hvordan gør vi så det? – hvordan får vi flere til at skifte nogle af bilturene ud med andre, mere bæredygtige, transportture. Som oftest ender vi med løsninger, der lægger ansvaret ned på den enkelte. Der igangsættes forskellige midlertidige projekter, som skal overbevise os om at lave om på vores transportvaner. Flere af disse projekter er forholdsvis succesfulde.

Problemet er blot, at når planlægning ikke længere er sat i system i varige og stabile strukturer, men er gledet mere og mere over i midlertidige forsøgs- og projektstyrede former, er projektets levedygtighed på længere sigt usikker. Der tages ikke stilling til, hvad der skal ske, når den midlertidige indsats ophører og de projektskabte relationer forsvinder.

Brugen af bil er en integreret del af rigtig mange menneskers hverdagsliv. Når planlægningen arbejder for, at vi skal ændre vores transportadfærd, kræver det, at vi ændrer hele vores hverdagslivs-organisering. Og vi har brugt 100 år på at understøtte og skabe de værdier, hvor bilen bliver tæt koblet til individets oplevelse af et godt og sammenhængende liv. Derfor kræver forandringer på dette område politisk vilje og markante og modige planlægningstiltag, som både tager afsæt i en forståelse og udfordring af det individuelle og det systemiske på samfundsplan.