SF vil forbyde børn at cykle uden hjelm

SIKKERHED: Børn under 12 år skal tvinges til at køre med cykelhjelm, mener SF. En dårlig idé mener regeringen. Cyklistforbundet frygter, at børn vil lade cyklen stå.
Anders JerkingAnne Bjerregaard

Det er en rigtig dårlig ide. Vi støtter hjelmene, men det skal ikke tvinges igennem via et forbud.

Jens Loft Rasmussen
Dir. Dansk Cyklist Forbund
Af sikkerhedshensyn skal man spænde selen i bilen og huske hjelmen, hvis man kører på knallert eller motorcykel. Nu vil SF af sikkerhedshensyn forbyde børn under 12 år at cykle uden cykelhjelm.

"Der er rigtig mange børn, der kører uden cykelhjelm, og der er mange børn, der sidder bag på cyklen i barnestolen uden hjelm. Der kan vi forbedre sikkerheden," siger SF's trafikordfører Pia Olsen Dyhr.

Hun mener ikke, at ansvaret kan overlades til forældrene alene.

"Det er også forældrenes ansvar, at deres børn har sikkerhedssele på i bilen, og alligevel har vi lovgivning om det, fordi vi synes, at det er vigtigt, at forældrene gør det. Det her er præcis det samme," siger hun om forslaget, der skal førstebehandles i Folketinget på fredag.

0:000:00