Barfoed: Liberaliseringen af bilsyn har været en succes

BILSYN: Bilsyn har ikke alene fået flere fejl, men er også blevet dyrere efter liberaliseringen i 2005, slår Rigsrevisionen fast. Men transportministeren fastholder, at liberaliseringen er en succes.
Risikoen for, at der sker fejl ved et bilsyn er blevet større de sidste par år. Tilmed er prisen steget, men Lars Barfoed (K) synes stadig, at liberaliseringen af bilsyn er en succes
Risikoen for, at der sker fejl ved et bilsyn er blevet større de sidste par år. Tilmed er prisen steget, men Lars Barfoed (K) synes stadig, at liberaliseringen af bilsyn er en succesFoto: colourbox.com
Anne Bjerregaard

Det er udbud og efterspørgsel, som afgør prisen, men her giver markedskræfterne altså ikke altid det billigste produkt for forbrugerne. Det afgørende, når man liberaliserer, er, at have fokus på kvaliteten, men i dette tilfælde er det også gået rigtig galt

Benny Engelbrecht
Medlem af trafikudvalget, (S)
De færreste vil stille sig tilfreds med at købe en vare, der er dårligere, end den de plejer at købe - og tilmed endda betale mere for den. Ikke desto mindre er det, hvad et flertal af danskerne har gjort, når de har kørt bilen til syn de sidste fire år.

Rigsrevisionen slår i sin beretning til statsrevisorerne onsdag fast, at liberaliseringen af markedet for bilsyn ikke alene er blevet dårligere, men også dyrere.

Således beskriver Rigsrevisionens beretning, at andelen af bilsyn, der ikke var i orden, steg fra 41 procent i 2007 til 47 procent i 2008. Heraf vedrørte 1/4 i 2007 og 1/3 i 2008 fejl af væsentlig karakter. Dertil kommer, at over halvdelen af danskerne i dag betaler mere for deres bilsyn, end de gjorde, da Statens Bilinspektion foretog synene.

Det var ellers en klar forudsætning for liberaliseringen, at prisen ikke skulle stige.

Dokumentation
Det skriver Rigsrevisionen i deres beretning: 

FORVENTNINGER:

Forventningerne til det liberaliserede bilsynsmarked var, som det fremgik af bemærknin-gerne til lovforslaget, både, at bilsyn fortsat blev udført med høj kvalitet, at ingen kom til at betale mere for at få synet sin bil, og at synsmulighederne blev mere fleksible, herunder at der kom flere syns- og omsynssteder.

UNDERSØGELSENS RESULTATER

Rigsrevisionen vurderer samlet, at forventningerne til liberaliseringen kun delvist er indfriet, og at Færdselsstyrelsens tilsyn bør forbedres. Transportministeriets departement har ikke aktivt fulgt op på liberaliseringen af bilsyn, selv om området har en markant betydning for færdsels- og retssikkerheden. Denne samlede vurdering er baseret på følgende:

Forventningerne til liberaliseringen af myndighedsopgaven med bilsyn var både høj kvalitet, uændret eller faldende pris og øget tilgængelighed. Forventningerne til tilgængelighed er blevet indfriet, mens forventningen til pris kun er indfriet i begrænset omfang. Transportministeriet kan ikke dokumentere, at forventningen til høj kvalitet er indfriet.

Kvalitet

  • Udviklingen i resultatet af Færdselsstyrelsens kontrolsyn efter syn har været negativ. Andelen af bilsyn, der ikke var i orden, steg fra 41 % i 2007 til 47 % i 2008. Heraf vedrørte 1/4 i 2007 og 1/3 i 2008 fejl af væsentlig karakter. Færdselsstyrelsen registrerede først kontrolsyn efter syn fra medio 2007, og datagrundlaget er derfor begrænset. Ministeriet anvender andre parametre, men har ikke dokumenteret, hvordan de indgår i en samlet kvalitetsvurdering. Rigsrevisionen anbefaler, at ministeriet arbejder systematisk med at dokumentere kvaliteten af bilsyn, her-under fastlægger et niveau for, hvornår kvaliteten af bilsyn er tilfredsstillende.

Synspris

  • Borgere kan få synet deres biler billigere end før liberaliseringen, men det generelle billede er, at mere end halvdelen betaler en højere pris. Omsynsprisen er dog faldet. Den prisbevidste kunde kan ikke hurtigt få et sikkert og samlet over-blik over priser på bilsyn. Færdselsstyrelsen bør overveje tiltag, der kan skabe større prisgennemsigtighed.

Tilgængelighed

  • Tilgængeligheden er blevet bedre, fordi synshallernes åbningstider er mere fleksible, og antallet af synssteder er øget markant.

Der findes ikke sammenlignelige oplysninger om, i hvilket omfang biler udebliver fra syn. Transportministeriet bør overveje, om det harmonerer med, at bilsyn skal medvirke til at sikre færdselssikkerheden.

  • Der findes ikke sammenlignelige oplysninger om udviklingen i antallet af biler, som ejeren ikke fremstiller rettidigt til periodisk syn. Der findes ikke brugbare oplysninger for, hvor længe bilerne typisk overskrider synsdatoen.
  • Færdselsstyrelsen vurderer sammen med Rigspolitiet en mulig forsøgsordning, der tilvejebringer oplysninger om, hvorvidt nysynede biler indblandet i større færdselsuheld har tekniske fejl.

Færdselsstyrelsen har ikke tilrettelagt sit tilsyn med bilsyn tilfredsstillende.

  • Færdselsstyrelsen har øget antallet af tilsynsbesøg markant siden 2005, så hvert synssted typisk får 4-8 tilsynsbesøg årligt. For 1. kvartal 2008 viste opgørelsen, at kun under 8 % af tilsynsbesøgene var målrettet risikobetonede virksomheder.
  • Rigsrevisionen anbefaler, at Færdselsstyrelsen i højere grad målretter tilsynsbesøgene, da styrelsen netop her finder synsvirksomheder, som ikke opfylder kvalitetskravene for bilsyn. Færre ikke-målrettede tilsynsbesøg vil kunne frigive resurser til flere målrettede tilsyn. Ministeriet er enig heri.
  • Rigsrevisionen anbefaler, at styrelsen i højere grad kontrolsyner biler efter syn både ved målrettede og ikke-målrettede tilsynsbesøg. Det skyldes, at styrelsen derved konkret kan vurdere kvaliteten af bilsyn. Ministeriet er enig i, at kontrolsyn efter syn er den bedste metode til kontrol af synenes kvalitet.
  • Færdselsstyrelsen har ikke fyldestgørende kriterier, der dokumenterer, hvordan styrelsen godkender, risikovurderer og fører tilsyn med synsvirksomheder, men vil nu mere præcist beskrive og eksemplificere processer og metoder.
  • Færdselsstyrelsen risikovurderer ikke synsvirksomhederne ensartet. Derfor er det uvist, om styrelsen i sidste ende udvælger de mest risikobetonede virksom-heder til et målrettet tilsyn.
  • Færdselsstyrelsen får i 2009 elektronisk adgang til synsrapporter på samme niveau, som Statens Bilinspektion havde. Rigsrevisionen anbefaler, at styrelsen aktivt bruger disse data for i væsentlig grad at forbedre risikovurderingen af synsvirksomhederne.

Departementet har ikke sikret, at Færdselsstyrelsens tilsyn med bilsyn er effektivt.

  • Rigsrevisionen oplyste ultimo 2004 departementet om, at der var behov for, at de-partementet konkret overvejede, hvordan Færdselsstyrelsen skulle tilrettelægge sit tilsyn med et liberaliseret bilsynsmarked.
  • Departementet planlagde herefter ved overgangen til liberaliseringen i 2005 at evaluere Færdselsstyrelsens tilsyn i 2006. Evalueringen er ikke gennemført, og hverken departementet eller styrelsen har derved sikret, at sammenhængen mellem styrelsens resurser, aktiviteter og resultater er effektivt tilrettelagt.
  • Færdselsstyrelsens resultatkontrakter afspejler kun i begrænset omfang tilsyns-opgaven med bilsyn. Departementet har hverken i forbindelse med resultatkontrakterne eller i styrelsens statusnotater om Færdselsstyrelsens tilsyn haft uddybende spørgsmål til styrelsens metode (i al væsentlighed den såkaldte omsyns-procent) til at vurdere udviklingen i kvaliteten af bilsyn.

 










0:000:00