Busnyt

Dokumentation
[bruger] 24-04-2009 Berlin åbner for turistbusser Berlins miljøforvaltning har lempet reglerne for tyske og udenlandske busser adgang til Berlins miljøzone. Lempelsen betyder, at busser, der opfylder Euro 3 normen vil kunne benyttes i Berlin frem til 2012 uden, at der skal være eftermonteret partikelfilter. Oprindeligt var der lagt op til at kravet om filter skulle gælde fra 1. januar 2010. De berørte euro 3 biler skal dog stadig udstyres med et grønt mærke (plakette). Wolfgang Steinbrück, der er formand for Bundesverband Deutscher Omnibusunternehmer (Danske Busvognmænd pendant i Tyskland), hilser beslutningen velkommen, - Busvirksomheder, der anskaffede busser i 2006, der levede op til de på daværende tidspunkt højeste normer for forurening og partikeludslip, skal ikke gøres til syndebuk for politiske beslutninger. Formanden understreger, at beslutningen også er til gavn for Berlins turisme, - Berlins hoteller, restaurationer og detailhandel kan nu ånde lette op, da mange af de mere end tre mio. turister, der ankommer til Berlin med bus om året nu kan besøge Berlin uden forhindringer. Graham Smith, der er direktør i det engelske busselskab Heyfordian Travel og næstformand i vejtransportens internationale organisation, IRU, mener, at Berlins beslutning er et eksempel på, at fornuften har sejret, - Det er et første skridt mod anerkendelsen af de store økonomiske og miljømæssige fordele storbyerne har ved at skabe gode rammer for turistbusserne. Han understreger, at IRU vil arbejde for, at regler på området harmoneres indenfor EU og, at turistbusserne ikke underlægges unødvendige begrænsninger. Berlins beslutning berører ikke Euro 2 busser. Begrænset betydning for danske busser Mere information:  www.bdo-online.de www.iru.org   Du er tilmeldt Busnyt fra Danske Busvognmænd, der opdaterer dig med de seneste nyheder indenfor politiske, økonomiske og sociale forhold med særlig relevans for busvognmandserhvervet. Klik her for at afmelde Busnyt afmeld Danske Busvognmænd    

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00