Anlægsbranchen til Schmidt: Drop nedskæringer på projekter

Af Niels Nielsen
Branchedirektør i Danske Anlægsentreprenører

Det er ikke verdens letteste opgave at være transportminister i Danmark, og det er næppe kommet bag på Hans Christian Schmidt.

Det kan være en del af forklaringen på, at ministeren har indtaget ministeriet med en afventende rolle og har været sparsommelig med beslutningerne om nye projekter. Det betyder, at det næsten kun kan komme mere fart over feltet fremadrettet.

Nedskæring, barbering og aflysning
Nogle af transportministerens problemer er arvet. For eksempel et rigtig godt og visionært projekt som Togfonden, der kan bidrage til at bringe Danmarks infrastruktur et godt skridt ind i fremtiden. Når Togfonden er et problem, skyldes det den helt håbløse finansieringsmodel, der gør finansieringen afhængig af prisen på Nordsø-olien. Og provenuet og dermed pengene til Togfonden er raslet ned med faldende oliepriser.

Det har betydet, at Hans Christian Schmidt – sikkert presset af finansministeren - har valgt at løse finansieringsknuden for Togfonden med nedskæringer og barbering af projektet.

I det hele taget har nedskæring, barbering og aflysning af projekter præget transportministerens virke det første år. Nu må vi derfor have lov til at forvente en lidt mere fremkommelig politik på infrastrukturområdet. Vi bør kunne se frem til en politik, der markerer ministeren som én, der udvikler infrastrukturen og ikke afvikler den. I ministerens første år står underskriften på Femernkontrakterne og første spadestik på Kronprinsesse Marys Bro som lysende fyrtårne, men Femern og Kronprinsesse Marys Bro skal have mange fætre og kusiner, hvis infrastrukturen skal bidrage effektivt til Danmarks udvikling og velstand.

Vi bør kunne se frem til en politik, der markerer ministeren som én, der udvikler infrastrukturen og ikke afvikler den.

Niels Nielsen
Branchedirektør i Danske Anlægsentreprenører

Mest nyttige projekter først 
Det er ministerens opgave at gennemføre projekterne i en rækkefølge, så vi tager de mest nyttige projekter først. Det vil sige de projekter, som har et godt samfundsmæssigt afkast. Det er nemlig vanskeligt at argumentere mod at bruge penge på veje og broer, der bidrager til at gøre samfundet mere effektivt og rigere.

Ministeren har de nødvendige redskaber til at foretage den prioritering – naturligvis med den nødvendige skelen til, at der kan være en sammenhæng mellem forskellige projekter, som der skal tages hensyn til.

Ministeren kan i den analyse, som Kraka har udarbejdet for Dansk Byggeri, finde god vejledning i prioriteringen af de mange samfundsnyttige infrastrukturprojekter, der allerede er beregnet. Hvis ministeren med afsæt i listen fra Kraka og med finansministerens velsignelse får truffet vigtige beslutninger om nye infrastrukturprojekter, så kan vi nok lægge de bange anelser bag os, som ministerens første år på posten gav anledning til, fordi der var for langt mellem snapsene ved beslutningsbordet.

Vi ser frem til, at Hans Christians Schmidts ministerperiode i Transport- og Bygningsministeriet markerer sig som en periode, hvor der blev taget tilløb til fremtidens infrastruktur.

Læs også Er infrastrukturprojekter rentable?