Barfoed tager alvorlig synshal-kritik på sig

SYN: Transportminister Lars Barfoed (K) forsikrer Trafikudvalget om, at der vil blive rettet op på kritikpunkterne i Rigsrevisionens bilsyns-beretning. Sagen burde være sendt til inkasso, mener Socialdemokraterne.
Rigsrevisionens beretning om tilsynet med bilsyn konkluderer væsentlige fejl og mangler i håndteringen fra både Transportministeriets og Færdselsstyrelsens side.
Rigsrevisionens beretning om tilsynet med bilsyn konkluderer væsentlige fejl og mangler i håndteringen fra både Transportministeriets og Færdselsstyrelsens side.Foto: colourbox.com
Anne Bjerregaard

Vi skal finde ud af, hvordan vi kommer videre nu, men det ændrer ikke på, at der er kommet et alvorligt hak, ikke kun i ministeren, men i regeringens projekt, der kuldsejler.

Benny Engelbrecht
Medlem af Trafikudvalget, Socialdemokraterne
"Jeg tager både ris og ros fra Rigsrevisionen til efterretning, og Færdselsstyrelsen er allerede i gang på de punkter, vi skal forbedre." Den udmeldning kom transportminister Lars Barfoed (K) med til onsdagens åbne samråd om kontrol af synshaller.

De punkter, der er udset til forbedringer er ganske omfattende. Det drejer sig blandt andet om, at Færdselsstyrelsen ikke har tilrettelagt sit tilsyn med bilsyn tilfredsstillende, og at der ikke findes sammenlignelige oplysninger om, i hvilket omfang biler udebliver fra syn.

S: Burde være endt i inkasso 
Det glæder samrådsspørger Benny Engelbrecht (S), at ministeren nu skrider til handling. Benny Engelbrecht tog i november sidste år problematikken om synshaller op første gang.

"Jeg er selvfølgelig tilfreds med, at der nu sker noget på området. Men det er en alt for svag minister på det her område. Han må lytte til kritik og handle efter det, og der ville den her sag altså være endt i inkasso nu," siger Benny Engelbrecht med henvisning til, at Barfoed flere gange har undsagt, at der skulle være problemer med tilsynet med synshallerne.

Dokumentation
De centrale kritikpunkter i Rigsrevisionens beretning om synshaller:

Der findes ikke sammenlignelige oplysninger om, i hvilket omfang biler udebliver fra syn. Transportministeriet bør overveje, om det harmonerer med, at bil-syn skal medvirke til at sikre færdselssikkerheden.

Færdselsstyrelsen har ikke tilrettelagt sit tilsyn med bilsyn tilfredsstillende.

Departementet har ikke sikret, at Færdselsstyrelsens tilsyn med bilsyn er effektivt.

Fakta:

Folketinget vedtog i 2004 at liberalisere bilsyn. Før liberaliseringen var det udelukkende Statens Bilinspektion, der udførte bilsyn. Liberaliseringen skete i forlængelse af en generel debat om, at myndighedsopgaven i årene op til liberaliseringen genererede et årligt overskud på omkring 130 mio. kr. Liberaliseringen af omsyn trådte i kraft den 1. september 2004 og liberaliseringen af syn den 1. januar 2005. Statens Bilinspektion blev solgt i marts 2005 for 480 mio. kr. Derved kunne private virksomheder efter godkendelse syne og omsyne biler, mens Færdselsstyrelsen fik til opgave at føre tilsyn med disse syns- og omsynsvirksomhe-der. Styrelsens tilsyn bliver finansieret af gebyrer på syn og omsyn.

Kilde: Beretning til Statsrevisorerne om bilsyn efter liberaliseringen i 2005










0:000:00