Anna Nedergaard
RedaktionsassistentBeredskabsforbundet har udpeget Niels Christensen som ny vicelandschef, skriver Danske Beredskaber i en pressemeddelelse.
Siden Niels Christensen som 20-årig var otte måneder i civilforsvaret som værnepligtig, har han arbejdet i beredskabet. I 1982 blev han ansat i Ikast Kommune, der senere blev til Ikast-Brande Kommune, hvor han i 1996 blev udnævnt som beredskabschef. Siden 2016 har han været viceberedskabschef i Brand & Redning Midtvest.
Han har desuden gennem seks år været kredsformand i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, der senere blev til Danske Beredskaber, og i ni år sad han med i bestyrelsen. I 2016 forlod han posten som formand og trådte samtidig ud af bestyrelsen. Han blev i den forbindelse æresmedlem i foreningen.