Bondam: Fremtidens transport skal være aktiv og bæredygtig

Af Klaus Bondam
Direktør i Cyklistforbundet

Det er sjovt at cykle. Men cyklen er ikke kun for sjov. Siden den tyske baron Karl von Drais 12. juni 1817 sparkede sig afsted på verdens første cykeltur på sin selvbyggede pedalløse cykel, er cyklen rullet gennem krig og fred, kvindekamp, miljøaktivisme og meget mere.

For eksempel vakte det forfærdelse, da kvinderne tilbage i 1900'erne begyndte at cykle. Man mente, at cykling var farligt for kvinder – farten ville gøre dem nervøse, og de mange bump på vejen ville ødelægge deres evne til at få børn. Men kvinderne kæmpede for retten til at cykle – og retten til ligestilling i samfundet i det hele taget. Cyklen blev op til grundlovsændringen i 1915 et stærkt symbol på kvindernes kamp for stemmeret.

Cyklen er stadig et omdrejningspunkt for samfundsmæssig udvikling - ikke bare i fattige dele af verden, hvor en cykel kan rykke familier ud af fattigdom, fordi man med en cykel kan transportere varer ind til byens marked på en anden skala og sælge dem.

Det gælder også herhjemme, hvor cyklen er vejen frem til aktiv og bæredygtig transport.

Inaktivitet er en dræber
Vi er i den alvorlige situation, at danske børn ifølge WHO i dag har europæisk bundrekord i fysisk aktivitet. Årligt møder 6.000 danskere ifølge Sundhedsstyrelsen en for tidlig død på grund af inaktivitet. Inaktivitet er en dræber, der kun overgås af rygning som risikofaktor for for tidlig død.

Vi kan høste enorme økonomiske fordele inden for flere samfundsområder, hvis vi prioriterer cyklen som aktiv og bæredygtig transportform. 

Klaus Bondam
Direktør i Cyklistforbundet

Vi er også i den alvorlige situation, at trængsel og bilkøer på vejene stjæler vores tid, liv og penge. Den massive trængsel omkring hovedstaden er ifølge Region Hovedstaden en enorm udfordring for vækst og arbejdspladser. Så enorm, at det hvert år koster samfundet ca. to milliarder kroner, fordi bilister spilder over ni millioner timer på at sidde i kø. I 2025 vil det beløb være steget til ca. fire milliarder kroner. Med mindre vi gør noget.

Og så er der klimaet. Danmark har som mål at blive et land med markant lavere udledning af drivhusgasser. I 2050 skal vi være et fossilfrit lavemissionssamfund. Det kræver en kæmpe omstilling af vores samfund, landbrug, energisektor og vores måder at transportere os selv og vores varer på.

Enorme økonomiske fordele
I det lys må det undre, at regeringen de seneste år har gjort inaktiv og forurenende transport stadig mere attraktivt. Det må også undre, at hverken oppositionens 10-punkts-plan til et grønnere Danmark eller senest Klimarådets anbefalinger til at nå 2030-klimamålene interesserer sig synderligt for at bruge cyklen som løftestang til at styrke folkesundheden, reducere trængslen på vores veje eller nå klimamålene.

For vi kan - som også dokumenteret i rapporten 'The EU cycling economy' udgivet af European Cycklists' Federation - høste enorme økonomiske fordele inden for flere samfundsområder, hvis vi prioriterer cyklen som aktiv og bæredygtig transportform. Vi kan for eksempel spare milliarder af kroner inden for sundhedsområdet ved at få flere op på cyklen.

Fredag 16. juni får EU's transportkommissær Violeta Bulc på den internationale cykelkonference Velo-City i Holland overrakt det spritnye udkast til 'EU Cycling Strategy'. Udkastet, der er udarbejdet af en bredt sammensat ekspertgruppe bestående af repræsentanter for offentlige styrelser og myndigheder, ngo'er, forskere og erhvervslivet - herunder Cycling Embassy of Denmark, lægger op til at gøre cyklen ligeværdig med bilen, fordoble mængden af cykling og halvere antallet af dødsulykker og alvorligt tilskadekomne cyklister inden 2030.

Det var ikke hvem som helst, der bad om at få sådan en strategi. Det gjorde EU's transportministre. Nu er det op til Kommissionen og landene sammen at bruge strategiens anbefalinger til at sikre, at fremtidens transport bliver aktiv og bæredygtig.

Det er til gavn for den enkelte, for samfundsøkonomien og for klimaet.