Jeg er i Rom med osende biler og stadigt flere (osende) knallerter. Man ser dog også enkelte cykler! Tænk hvilken herlighed, hvis knallerterne blev erstattet af cykler, som giver smidigere mobilitet, og som hverken sviner eller dræber. Bilerne skulle presses væk fra flere gader og pladser til gavn for de skønne gamle huse, der kun tåler osen lidt bedre end mennesker. Flere europæiske storbyer er - så småt - ved at indse cyklismens velsignelser: For klimaet, energiforbruget, sundheden, alle trafikantgruppers auto-mobilitet (både børn og gamle kan selv komme rundt, hvis de kan cykle trygt og sikkert). Paris' bycykler er en succes. I Bruxelles svinger cykler frejdigt til højre ved rødt lys - ofte på fortovet! Jeg cykler selv, det er den frieste måde at komme frem. Og selv om bjergkæden Ardennerne begynder midt i Bruxelles, klarer bedstemor det med to kunstige knæ - og syv gear!

Vi kan lære af Belgien 
Cyklerne er en indlysende løsning på trafikproblemerne i næsten alle verdens byer. Det er bizart, at de stadigvæk overses. Selv cykellandet Danmark lovgiver vrangvilligt for cyklisterne. Her kunne vi lære af Belgien, hvor cyklisterne ikke regnes for "svage bilister", men "stærke forgængere". De må næsten det samme: dreje til højre og køre gennem t-kryds uanset rødt, men skal respektere vigepligten, der her er den stærkeres pligt: biler holder tilbage for cykler og fodgængere, cykler for fodgængere. Cyklisterne kører overalt i ensrettede gader (hvilket dæmper bilernes ræs). Er gaden for farlig at køre på, cykler man på fortovet uden at blive skældt ud - mange cykelstier er baner på fortovet. Der er ingen krig mellem fodgængere og cyklister - holdningen er, at vi er fælles!

Når der alligevel er småfarligt at cykle, skyldes det dels vejenes og fortovenes beskaffenhed med huller, knækkede fliser og fare for eneulykker (husk cykelhjelm), dels at vi er for få cyklister og må køre med strittende opmærksomhed, fordi bilisterne glemmer os.

Der er Danmark jo bedre med mange flere (og bredere) cykelstier, elevatorer på stationerne og cykelmedtagning i S-tog og flere fjerntog.

Uanset lovgivningen opfører cykler sig som fodgængere, og som dem vælger de den korteste vej. Det skal vi lovgive ud fra, cyklerne skal have lov til omtrent det samme som fodgængere.

Margrete Auken (SF)
MEP

Samme regler som for fodgængere 
Men tænk, hvis vi tog konsekvensen af det, vi ved: uanset lovgivningen opfører cykler sig som fodgængere, og som dem vælger de den korteste vej. Det skal vi lovgive ud fra, cyklerne skal have lov til omtrent det samme som fodgængere, men med (ind)skærpelse af vigepligt og tegngivning.

Først når vi rigtig forkæler cyklisterne, bliver vi et forbillede. Cyklens bidrag til mobiliteten i et klimavenligt samfund vil dertil vokse betydeligt, hvis det overalt bliver muligt at tage dem med i den kollektive transport. Cyklen skal med i toget - fra Lapland til Sicilien - under fælles EU-regelsæt. Dét forslag fik min Grønne gruppe i Europa-Parlamentet vedtaget i 2007. Desværre kan togselskaberne vælge at sige nej, hvis de "finder det for besværligt". Der er lang vej endnu.