11. december 2014 kl. 04.00

Dansk Erhverv: IC4 skal i graven hurtigst muligt

IC4: Politikerne bør ignorere den nye IC4-rapport og i stedet skrotte togene så hurtigt som muligt, lyder det fra Dansk Erhverv. Eksperter peger på, at det vil være både dyrt og tidskrævende. V hælder mest mod at udfase IC4, mens EL frygter regningen ved et IC4-exit.

I sidste uge lancerede schweiziske Prose sin IC4-rapport.<br> — I sidste uge lancerede schweiziske Prose sin IC4-rapport.
Foto: Colourbox

Hjalte T. H. Kragesteen

Journalist og redaktør

Det er jo nogle af de største eksperter, der lige har set på det her. Så jeg synes, at det er lidt letkøbt, at man bare siger, at nu vil man af med IC4.
Per Homann Jespersen
Trafikforsker, RUC

Sidste uges IC4-rapport har bestemt ikke overbevist alle om, at man fortsat skal satse på IC4 som en væsentlig del af jernbanedriften. Står det til Dansk Erhverv, skal de skandaleombruste tog skrottes så hurtigt som muligt.

”Vi mener grundlæggende, at IC4 er et dårligt tog, og at der ikke kan rettes op på det. Det kan godt være, at de kan komme til at køre, men passagerkomforten bliver aldrig noget, som man kan være bekendt,” siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk og fortsætter:

"Selv hvis man får IC4 ud at køre med de rette elastikker og gaffatape, så er det simpelthen ikke et godt nok produkt."

Dokumentation

IC4-skandalens historie

SR-regeringen beslutter i 1999 at indkøbe en ny generation af dieseltog til at overtage fra IC3.

I 2000 vinder italienske Ansaldo Breda ordren på fem milliarder kroner, og planen er, at de første tog skal indsættes i 2003.

I 2004 kommer det frem, at der er tekniske problemer med bl.a. togets computere.

I 2007 udføres den første testkørsel med passagerer.

I 2008 kører det første IC4-tog på de danske skinner.

I 2009 indgår DSB forlig med Ansaldo Breda. DSB overtager ansvaret for at færdiggøre de ikke fungerende tog mod nedslag i prisen fra Ansaldo Breda.

I 2011 er der forsat store problemer med IC4, og daværende transportminister Hans Christian Schmidt (V) beslutter, at IC4 skal undergå en uvildig undersøgelse af konsulentfirmaet Atkins.

Senere i 2011 lyder konklusionen fra Atkins, at IC4 har problemer, men grundlæggende er et sundt tog. Daværende transportminister Henrik Dam Kristensen (S) er villig til at lade IC4 køre videre, selvom det vil koste mellem 400-800 millioner kroner.

Senere i 2011 var et IC4-tog tæt på at kollidere med et godstog, fordi lokomotivføreren ikke kunne få toget til at bremse.

I 2012 begynder politikere på begge politiske fløje at stille spørgsmål ved Atkins-rapportens konklusioner.

I juni 2012 frikender DTU IC4's bremsecomputer. Dermed fik IC4 endnu engang grønt lys efter en ekstern undersøgelse.

Det er også i juni 2012, at Rigsrevisionen kritiserer både Transportministeriet og DSB for dårlig håndtering af IC4-projektet. DSB får kritik for at undervurdere opgaven i at gøre togene færdige selv. Transportministeriet for at have udført utilstrækkeligt tilsyn med DSB.

I 2013 bliver direktøren for DSB Vedligehold, som står for at opgradere IC4-togene, fyret.

I oktober 2013 bliver det sidste togsæt leveret til DSB. Otte år senere end oprindelig aftalt.

I 2014 viser det sig, at akslerne revner. DSB får kritik af at have tilbageholdt oplysninger for Atkins. Trafikstyrelsen godkender efterfølgende, at IC4 kan køre videre.

Senere i 2014 sætter DSB endnu en undersøgelse af IC4 i gang. Schweiziske Prose skal levere rapporten, som DSB kalder den endelige eksamen.

Den 5. december 2014 lyder det fra Prose, at IC4 kan indsættes fuldt i landsdelstrafikken fra 2019.