Debat

Dansk formandskab på vej

DEBAT: Danmark har fået sat modulvogntog på dagsordenen i EU og har påvirket Kommissionens syn på spørgsmålet, mener Søren Hyldstrup Larsen, der er EU-chef i Dansk Transport og Logistik. Han håber, at det kan bane vejen for en fordomsfri debat om, hvordan vejtransporten udvikles.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Og en mere afslappet debat om modulvogntog vil kunne give mulighed for den debat, som EU i virkeligheden har brug for: En fordomsfri debat om, hvorledes vi sikrer, at også vejtransport bliver udviklet, moderniseret og hjulpet ind i det 21. århundrede - om det så er lastbiler, fartskriver, totalvægt og længder eller ITS og meget mere.

Søren Hyldstrup Larsen
EU-chef i Dansk Transport og Logistik
Fakta

 

BLAND DIG!

Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

 

Søren Hyldstrup Larsen
EU-chef i Dansk Transport og Logistik

Ikke alene julen står for døren, men også endnu et dansk formandskab for EU. Lad os indledningsvis slå en ting fast: Når Danmark har formandskab, mister man en dansk stemme i EU! Det er tilfældet med alle formandskaber og er ikke en kritik af Danmark. At bruge ressourcer på at drive et formandskab, med alt hvad det indebærer, og samtidig kæmpe indædt for dine egne interesser er simpelthen ikke foreneligt. Og prøver man, går det galt. Det viser erfaringerne.

Danmark har fået sat modulvogntog på dagsordenen
Bortset fra én ting: Du kan sætte ting på dagsordenen, som du har interesse i, bliver placeret i rampelyset. Med beundringsværdig diskretion er det faktisk lykkedes for det danske transportministerium at få sat en sag på dagsordenen - endda uden at man kan se det. Jeg taler om modulvogntog.

Den tidligere regering lagde ikke skjul på, at den gerne så modulvogntog som et tema for det danske formandskab, i særdeleshed at få afskaffet den besynderlige juridiske fortolkning, som Kommissionen anlægger. Den fortolkning, der betyder, at et modulvogntog kan køre i Sverige, og et modulvogntog kan køre i Danmark, men modulvogntoget kan ikke passere grænsen mellem de to.

Tonerne fra Kommissionen har ændret sig
Den nuværende regering har fortsat presset på Kommissionen, og det lader til at få effekt. Tonerne fra Kommissionen her i Bruxelles har mærkbart ændret sig de seneste måneder, og der tales nu om en ændring i holdningen. En ny samlet juridisk vurdering, der skulle give mulighed for, at modulvogntog kan passere grænser. Inden for det kommende års tid tales der også om en ændring af bestemmelserne for vægt og dimensioner generelt i EU.

Dansk signal har været afgørende
Jeg vil gerne tro, at vores indsats på dette område har bidraget til denne udvikling. Jeg har gentagne gange diskuteret modulvogntog med kommissærens embedsmænd og medlemmer af Europa-Parlamentet ved enhver lejlighed, der byder sig her i Bruxelles.

Men jeg vil ikke lægge skjul på, at det afgørende element nok har været, at det kommende formandskabsland (Danmark) har sendt et klart signal til Kommissionen om, at dette stod på ønskelisten. Og hvis man vil være venner med formandskabet, studerer man ønskelisten med omhu.

Skal bane vejen for en debat om vejtransportens udvikling
Der kan med rette spørges til, om modulvogntog er så vigtige. Tallene synes at vise, at målt i antallet af vogntog er det en meget lille andel, der kører rundt, både i Danmark og i f.eks. Holland. Men dermed overser man pointen - den pointe, som jeg tror, de danske myndigheder også har set.

Ved at sætte modulvogntog på dagsordenen på en praktisk og konkret måde, vil man i EU kunne åbne op for en mere afslappet debat om modulvogntog. Og en mere afslappet debat om modulvogntog vil kunne give mulighed for den debat, som EU i virkeligheden har brug for: En fordomsfri debat om, hvorledes vi sikrer, at også vejtransport bliver udviklet, moderniseret og hjulpet ind i det 21. århundrede - om det så er lastbiler, fartskriver, totalvægt og længder eller ITS og meget mere.

Kan få en rigtig debat om transportpolitik i EU
Kun ved at have denne åbne debat kan vi også få det gjort klart, at f.eks. kombineret transport hjælpes ved at gøre vejtransport mere effektivt (hvorledes kommer containerne ellers frem til terminalerne?), eller at vi får flere km pr. liter diesel til fordel for miljø og klima. Hermed kan vi få en åben debat om samarbejde mellem transportformerne - i stedet for en debat om juridiske fortolkninger. Vi kan få en rigtig debat om transportpolitik i EU.

Hvis den diskussion kan begynde, vil det være takket være det danske formandskab.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Hyldstrup Larsen

Direktør, Nordic Logistics Association
cand.polit. (Københavns Uni. 1990)

0:000:00