Vognmænd: Alle har ansvar for trængslen på motorvejene

Af Erik Østergaard
Administrerende direktør, DTL-Danske Vognmænd

I færdselslovens §15, om køretøjers placering på vejen, er der ét hovedbudskab der går igen: Du skal i udgangspunktet holde til højre. Det er ikke længe siden, at der ligefrem blev kørt en større kampagne om spørgsmålet for at minde trafikanterne om det: Hold til højre.

Man kunne synes, det var selvfølgeligt, men enhver der færdes på de danske motorveje vil vide, at virkeligheden alt for ofte er en anden. Det er ganske almindeligt forekommende at eksempelvis for hver 20 biler, der kører i andet spor – altså overhalingsbanen – er der kun 5 biler i første spor.

Langsomme biler trækker køer efter sig
Problemet er så, at hvis den forreste af de 20 biler i andet spor ikke følger den skiltede hastighed på vejen, så vil bilen hurtigt trække en lang ”hale” af biler efter sig. Den effekt er nøjagtig den samme, uanset om vi taler person- eller lastbil.

En af forklaringerne kan være, at der er kommet mange steder på blandt andet Fyn og Vestsjælland, hvor der er overhalingsforbud i bestemte tidsrum for lastbilerne. Konsekvensen er, at mange bilister ikke ønsker at køre i første spor efter en kolonne af lastbiler med en langsom lastbil foran, og derfor mere eller mindre permanent placerer sig i andet spor.

Det betyder, at begge motorvejens spor præges af laveste fællesnævner, det vil sige langsomste lastbil i første spor og langsomste personbil i andet spor.

Gensidig hensyntagen gælder for alle - uanset hvilken vognbane man kører i. Hvis alle iagttog dette og gjorde plads for hinanden, ville motivationen til at trække ind i højre side være meget højere, og trafikken ville glide.

Erik Østergaard
Administrerende direktør, DTL-Danske Vognmænd

Det ville være langt mere smart, hvis alle køretøjer måtte og ville skifte spor alt efter behov. Altså at køretøjer, så snart en overhaling er overstået, trækker ind til højre, så der straks bliver plads i første spor – også selv om der skulle være et køretøj at syne meget, meget langt fremme i første spor. Og at køretøjer i andet spor giver plads til, at køretøjer fra første spor kan overhale.

Irriterede bilister kører ikke sikkert
Uhensigtsmæssig kørsel er et irritationsmoment. Mange irriterede bilister øger hverken sikkerheden eller oplevelsen. Så: Der er nok at tage fat på for de danske billister. Og så siger loven, som nævnt, klart og tydeligt, at man skal holde til højre, når man kan.

Samtidig gælder det, at visse bilister ikke bryder sig om at køre hurtigt forbi en kolonne af lastbiler – med en hastighed på for eksempel 130 km/t - og effekten er, at personbilen, der måske kun overhaler med 90 km/t, har samme effekt på resten af trafikken som en ulovlig elefantoverhaling.

Effekten er desuden, at kun få bilister trækker ind i første spor, da de ved, at de senere kan have vanskeligt ved at blive sluppet ud i andet spor i en tætkørende kolonne af personbiler i overhalingssporet. Resultatet er samlet set dårlig dynamik i trafikafviklingen og dårlig udnyttelse af vejkapaciteten med nedsat gennemsnitshastighed til følge.

Man kunne også fremhæve, at hurtigkørende bagfrakommende bilister i andet spor med fordel lettede foden fra speederen og gjorde plads til en lige så hurtig overhaling fra dem i første spor.

Gensidig hensyntagen gælder for alle - uanset hvilken vognbane man kører i. Hvis alle iagttog dette og gjorde plads for hinanden, ville motivationen til at trække ind i højre side være meget højere, og trafikken ville glide. Det handler om god trafikadfærd og at vise hinanden gensidig hensyn - hvilket i øvrigt følger af §3 i færdselsloven.  

Der har hen over sommeren været en del fokus på lastbilers overhalinger - de såkaldte ”elefantoverhalinger”. Og der er selvfølgelig ingen tvivl om, at også elefantoverhalingerne kan give anledning til kø og skabe frustration.

Så lad det være sagt med det samme: Lastbilchaufførerne skal ikke alene overholde loven og køre efter forholdene – de skal selvfølgelig vise al det hensyn, de kan i trafikken og i det hele taget køre bil, når de kører bil. Men det gælder så sandelig også for privatbilister, som der er betydelig flere af på vejene. Og hensyn er en gensidig ting, og både lastbiler og personbiler har en legitim tilstedeværelse på vores veje.

Nu vil regeringen så sænke registreringsafgiften, hvilket – når det træder i kraft – vil øge bilsalget. Regeringen vil også sænke taksten på Storebæltsbroen, og det sker med forventning om flere biler på broen og tilkørselsmotorvejene på Fyn og Vestsjælland. Men regeringen har ikke taget penge med til substantielle forbedringer af infrastrukturen og vejnettet i øvrigt, hvorfor øget trængsel vil blive det uomgængelige resultat.

Vi skal trække penge ud af Storebæltsbroen
I lighed med Dansk Industri og Dansk Folkeparti mener DTL-Danske Vognmænd, at man i stedet for at nedsætte brotaksen, bør trække flere penge ud af Storebæltsbroen til at finansiere eksempelvis en udbygning af den fynske motorvej – til gavn for alle på vejene der.

Vognmænd betaler særdeles meget – også i forhold til vejslid via vejbenyttelsesafgift, vægtafgift og brændstofafgifter. Men en sænkelse af taksten på Storebælt vil kun forstærke trængslen og reelt blive en merudgift for vognmandserhvervet, så længe trængselsproblemet ikke er løst. 

I den situation kan jeg godt blive temmelig træt af, at det er vores godstransport, der sikrer, at varer, affald, byggematerialer og meget, meget mere skal gøres til synderen. Udfordringer med trængsel, unødvendig kødannelse fordi folk, der kører i andet spor, ikke overhaler, når de har lagt sig i position til det og så videre, er også privatbilisternes ansvar, og FDM, der ikke holder sig tilbage for kritik af lastbilerne, burde måske begynde at sætte fokus på privatbilisternes dårlige vaner.

Trafiksikkerhed er et fælles ansvar. Og trængslen er en fælles udfordring.