Debat

Den kollektive trafik skal hænge sammen - men sikrer timemodellen det?

DEBAT: Et samlet overblik over den kollektive trafik skal tænke busser, letbaner og lokalbaner sammen med Togfondens timemodel. Kun sådan bliver den kollektive trafik et tidsmæssigt attraktivt alternativ til bilen, skriver næstformanden i Danske Regioner, Carl Holst.
Foto: Pressebillede
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Carl Holst
Næstformand for Danske Regioner, regionsrådsformand i Syddanmark

I debatten om togfonden er der er én ting, alle er enige om: Det skal være så let som muligt at komme til og fra lyntogene med den øvrige kollektive trafik. Derfor skal busser, letbaner og lokalbaner tænkes sammen med Timemodellen - så passagerens samlede rejse bliver så hurtig og gnidningsløs som muligt.

Det er vi efterhånden mange, der har udtrykt i indlæg her i Altinget - senest Odenses borgmester, Anker Boye 25. november.

Derudover har også Dansk Industri og flere trafikpolitikere bekræftet, at de er enige i denne tankegang. Det kan man jo kun blive glad over - for så tyder det på, at det burde være lige til højrebenet at få gjort noget ved det.

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected] 

Samtidig er meldingen fra flere trafikpolitikere, at det ikke bliver i forbindelse med en aftale om Togfonden, at der bliver afsat midler til tilpasset busdrift.

Attraktivt alternativ til bilen
Men selvom fokus i forhandlingerne er på investeringer og ikke på drift, er det stadig relevant at tænke på busserne - og for den sags skyld også på de dele af jernbanen, der ikke er statens ansvar.

Når man bruger 27,5 milliarder kr. på togfonden, burde det også være muligt at bruge nogle få midler til at analysere, hvor det giver mest mening at tilpasse bus- og lokalbanedriften.

Carl Holst
Næstformand for Danske Regioner, regionsrådsformand i Syddanmark

Fx kan investeringer i forbedret busfremkommelighed gøre tilslutningen til Timemodellen hurtigere og mere stabil. Og ved flere af Timemodellens stationer vil der være behov for at ombygge eller flytte busterminalerne, så der er kortere skiftetider til toget.

Det vigtigste er, at vi tager helikopterblikket på og kigger på den samlede kollektive trafik i Danmark. Med et blik oppefra vil det være muligt at vurdere, hvordan man kan sikre, at den kollektive trafik bliver et tidsmæssigt attraktivt alternativ til bilen for flest mulige danskere - også dem, der ikke bor i en af de 25 stationsbyer, der er koblet på Timemodellen.

Det vil sige, at man bør få analyseret, hvor der kan forventes særligt store passagerstrømme, når Timemodellen kommer til at rulle, og hvor der vil være størst behov for at understøtte disse passagerers mulighed for hurtigt og let at komme til og fra toget med bus, letbane og lokaltog. Når man bruger 27,5 milliarder kr. på togfonden, burde det også være muligt at bruge nogle få midler til at analysere, hvor det giver mest mening at tilpasse bus- og lokalbanedriften. 

Kun ved at de forskellige aktører i den kollektive trafik sætter sig sammen om en sådan opgave, sikrer vi os, at man ser på kundernes behov i sammenhæng. Hvis der ikke kommer flere passagerer i bussen, kommer disse passagerer også til at mangle i toget.

Ikke kun et spørgsmål om udvidelse 
Det er selvfølgelig ikke bare et spørgsmål om at udvide busbetjeningen i hele landet. Det skal gøres intelligent, så vi får rettet indsatsen mod de steder, hvor det vil give mest mening. Nogle steder kunne der fx være behov for at tilpasse de regionale og lokale busruter, så de kører mere direkte fra byerne i oplandet.

Andre steder vil der kunne være behov for nye ruter, så kunderne ikke skal køre en omvej. En mulighed kunne fx være at sikre rejsende, der bor syd for Aarhus forkortet rejsetid til Odense og København ved at sikre hurtig busforbindelse til Horsens, i stedet for at de først skal via Aarhus.

Flere passagerer i den kollektive trafik giver flere passagerindtægter. Det vil kunne finansiere nogle af de nødvendige tiltag - andre steder vil nye tiltag betyde merudgifter.

Opfordring til transportministeren 
Men lad det nu i første omgang ikke blive en snak om, hvem der skal betale. Lad os først begynde med at tage et helikopterblik på, hvordan vi bedst får tilpasset det samlede kollektiv trafik-tilbud, så det giver så mange kunder som muligt et attraktivt alternativ til bilen.

Hvis vi gør det uden at fokusere på, hvem der har ansvar for hvad, og hvem der skal betale, vil det være nemmere at holde fokus på det, der betyder noget: Nemlig hvordan vi får flest muligt til aktivt at tilvælge den kollektive trafik, når de skal rejse på tværs af landet. 

Jeg vil derfor foreslå transportministeren at tage initiativ til at samle parterne i den kollektive trafik omkring sådan en analyse - så vi kan få sparket bolden i mål.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl Holst

Director, Influenter, højskolelærer, bestyrelsesformand, Idrættens Analyseinstitut, Videncenter for Folkeoplysning, Play the Game, Center for Grundtvigforskning, bestyrelsesmedlem i DigiRehab
lærer (Haderslev Statsseminarium 1996)

0:000:00