Debat

DI: Jernbanen skal oppe sig, hvis der skal være passagerer i fremtiden

DEBAT: Selvom togdriften i Danmark får milliardinvesteringer, er der stadig mange problemer. Hvis den danske jernbane vil være relevant i fremtiden, er det nødvendigt at indrette sig efter passagernes behov, mener Michael Svane fra DI Transport. 

Banedanmarks signalsystem står over for både forsinkelser og øgede omkostninger. Det er på trods af, at de modtager milliarder i driftstilskud hvert år. Hvis de mange penge skal give mening, skal jernbanen i langt højere grad være et attraktivt tilvalg for borgerne.
Banedanmarks signalsystem står over for både forsinkelser og øgede omkostninger. Det er på trods af, at de modtager milliarder i driftstilskud hvert år. Hvis de mange penge skal give mening, skal jernbanen i langt højere grad være et attraktivt tilvalg for borgerne.Foto: /ritzau/Tobias Nicolai/
Katrine Skov Sørensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michael Svane
Branchedirektør, DI Transport

Jernbanen løser i dag en vigtig samfundsopgave. Tænk bare, hvor lange køerne ind mod de største byer ville være uden togene i myldretiden. Det kan mange forfalde til at glemme i hverdagen.

Tilsvarende er der nok også mange, der ikke ved, hvor mange midler det offentlige binder i togdriften i dag.

Har togdriften fortjent miliarder?
I 2016 blev der givet 4,5 miliarder kroner i driftstilskud til operatørerne, og dertil kommer, at gennemsnitligt 6 miliarder kroner om året kanaliseres gennem Banedanmark til vedligehold og nyanlæg.

Vi har brug for en effektiv jernbane ikke mindst for at tage vare på de store pendlerstrømme. Men det forudsætter, at dagsordener som mobilitet, ressourceeffektivitet og kundeattraktivitet bliver centrale faktorer i ligningen.


Michael Svane
Branchedirektør, DI Transport

Det er mange penge og ikke nok med det. Forude står store beslutninger om nye milliard-investeringer i nye tog, elektrificering, og hvad der er mindst lige så vigtigt, beslutninger om, hvordan vi organiserer og styrer fremtidens jernbane.

På bagkanten heraf står erindringen om IC4-togene og et signalsystem, som står over for både yderligere forsinkelse og øgede omkostninger. Der er med andre ord nok at diskutere. På det seneste har især signalsystemet givet anledning til overskrifter.

Fokus i debat er forkert
Alt dette udstiller det paradoks, der ligger i, at debatten alt for sjældent handler om, hvad og hvordan jernbanen skal levere for at gøre sig fortjent til de mange penge.

I stedet går debatten på, om man er for eller imod DSB, for eller imod konkurrence, for eller imod Banedanmark, og om andre operatører er statsejede eller ej. Det er og bliver en gold diskussion, der ikke rigtig fører nogen vegne.

Det afgørende er, at vi får og har en debat og frem for alt en politik, der har fokus på jernbanens rolle i det samlede mobilitetssystem. Det manglende fokus er formentlig den primære grund til, at jernbanen udviklingsmæssigt har stået stille i alt for mange år.

Det går for langsomt 
Det fortsatte fravær af fokus på jernbanens placering i det samlede mobilitetssystem vil vokse sig større og større. For udover at være en meget dyr transportform er jernbanen i sagens natur også ret ufleksibel, fordi skinner og anlæg ikke lige kan flyttes.

I tillæg hertil tager det ekstremt lang tid at få ny teknologi implementeret og integreret.

Det tager ofte så lang tid, at teknologien er gammeldags, når den endelig tages i brug. Det i sig selv gør, at der helst skal rammes plet i beslutningerne, og ikke mindst, når beslutningerne skal føres ud i livet.

Vi må tage skeen i den anden hånd.

Jernbanen kan ikke ses isoleret 
Jernbanen er en del af den samlede mobilitetspakke, som hverken kan eller bør anskues som noget isoleret. Det går simpelthen ikke, hvis jernbaneproduktet på (lidt) længere sigt skal være et attraktivt mobilitetsvalg for borgerne.

Hvis de mange offentlige penge skal give mening fortsat, skal jernbanen i langt højere grad kunne byde sig til som et attraktivt tilvalg for borgerne. Det bliver vigtigere og vigtigere, fordi andre mobilitetstilbud, der drives af nye teknologier og ændrede adfærd og krav hos borgerne, rykker frem med stormskridt.

Og når alternativerne er der, vil det helt sikkert få mange til at ændre transportvaner. De transportformer, som ikke formår i tide at indrette sig efter kundernes behov, går en svær tid i møde. Det betyder ikke, at eksempelvis jernbanen så ikke har en fremtid.

Kunder og service skal i fokus
Men fremtidens kunder vil ”stemme med fødderne” og dermed vælge de transportløsninger, som giver den bedste ”customer convenience”. Mobilitetskoncepter vil brede sig på tværs af transportformerne.

Skal jernbanen være en del af mobilitetssystemet i fremtiden, så skal kunder og service i fokus. Den ”operationelle” hverdag skal matche kundernes behov. Og den skal understøttes af politiske beslutninger, der samlet set sikrer, at jernbanen udvikles teknologisk og mobilitetsmæssigt.

Regering og folketing står i den kommende tid over for en række dyre og langtrækkende beslutninger om den statslige jernbanes organisering, styring og teknologier. Sådanne valg bør ikke tages uden debat og konsensus om mål, og slet ikke uden at jernbaneproduktet sættes ind i en større mobilitetsdagsorden.

Indrag "købsadfærd" i beslutningsgrundlaget
Det er derfor godt at se, at regeringen i sit debatoplæg fra juni 2017 faktisk giver nogle bud på målsætninger. Vi opfordrer til, at analyser af betydningen af teknologiudvikling og mulige forandringer i ”købsadfærden” også inddrages i beslutningsgrundlaget.

Vi har brug for en effektiv jernbane ikke mindst for at tage vare på de store pendlerstrømme. Men det forudsætter, at dagsordener som mobilitet, ressourceeffektivitet og kundeattraktivitet bliver centrale faktorer i ligningen.

Det vil også gøre det langt lettere at træffe de rigtige beslutninger om konkurrence, organisering og styring.

Hvis ikke, så ender jernbanen som gold signalpolitik. Og kunderne vælger andre løsninger. Fremtidens mobilitet skabes af teknologi og nye forretningsmodeller, der vinder indpas langt hurtigere end politiske beslutninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Svane

Formand, Rådet for Sikker Trafik
cand.jur. (Københavns Uni. 1982)

0:000:00