Debat

Direktører: Big data skal skabe effektiv infrastruktur

DEBAT: Ny teknologi skal bidrage til at effektivisere de store bro- og tunnelforbindelser. Derfor har Sund & Bælt indgået en aftale med IBM om at analysere big data, skriver Mikkel Hemmingsen og Henrik Bodskov, administrerende direktører i Sund & Bælt og IBM Danmark.

Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mikkel Hemmingsen og Henrik Bodskov
Administrerende direktør i Sund & Bælt og administrerende direktør i IBM Danmark

Den teknologiske udvikling går stærkt og bringer hele tiden nye muligheder med sig. Ikke mindst inden for anlægs- og byggebranchen, hvor der lige nu sker en forandring af, hvordan man bygger og driver store anlæg.

Sund & Bælt både anlægger og driver infrastruktur og kigger derfor naturligt på, hvordan ny teknologi kan bruges til at sikre forretningen fremover. Formålet er at finde balancen mellem at effektivisere drift og vedligehold af de store bro- og tunnelforbindelser uden at gå på kompromis med krav om tilgængelighed og sikkerhed.

Et af de håndtag, man kan skrue på, er opsamling og intelligent brug af data, som giver et samlet, digitalt overblik. Det hele foregår i et avanceret asset management-system, hvor det er muligt at lave big data-analyser.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

I dag hentes millioner af data ind fra både Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsens landanlæg. De skal fremover kombineres med data fra flere kilder og være med til at effektivisere driften. Man kan så at sige måle, simulere og analysere sig frem til, hvornår der er brug for vedligehold. Det gør det muligt at optimere tidspunktet for, hvornår det kan betale sig at vedligeholde et anlæg, og hvornår det skal udskiftes. Den viden er der mange penge i.

Historisk data fra Storebælt bliver analyseret
Sund & Bælt og IBM har netop sat en test i gang på Storebælts anlæg, som skal give ny viden om, hvordan man udnytter mulighederne i et digitalt asset management-system med data fra mange forskellige kilder endnu bedre.

I dag hentes millioner af data ind fra både Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsens landanlæg. De skal fremover kombineres med data fra flere kilder og være med til at effektivisere driften.

Mikkel Hemmingsen og Henrik Bodskov
Sund & Belt og IBM

Derfor bliver der set på både historiske data samt nye data fra IoT-sensorer, data og billeder fra droner samt robotter. Alle disse data kan analyseres af IBM's kognitive analyseværktøj, Watson, som kan håndtere enorme mængder data samt finde sammenhænge væsentligt hurtigere og mere præcist end den menneskelige hjerne.

For IBM er testen og samarbejdet med Sund & Bælt et første skridt i retning af at blive mere synlig i infrastrukturbranchen. Historisk set har branchen ikke været blandt de hurtigste til at tage ny teknologi til sig. Derfor er det vigtigt at kunne vise synlige resultater i tæt samarbejde med en partner, som kan give konkrete input til processen og evaluere resultaterne.

For Sund & Bælt er det en mulighed for at udvikle en endnu mere effektiv forretningsmodel for drift og vedligehold med en af de stærke leverandører på markedet.

Resultatet er forhåbentlig en unik viden om Big Data, og hvordan denne viden kan struktureres og udnyttes bedst muligt. Viden, som Sund & Bælt også gerne vil stille til rådighed for andre infrastrukturejere og dele med anlægsbranchen, arkitekter og rådgivere.

På sigt kan samarbejdet blive til et partnerskab, som bidrager til at gøre Danmark stærkere i konkurrencen på det europæiske marked og dermed skaber vækst og arbejdspladser til gavn for Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00