18. juli 2014 kl. 11.09
Dødsfald: Tidligere skibsreder Ib Kruse (82)
Tidligere skibsreder i A.P. Møller Mærsk Ib Kruse er død i en alder af 82 år.
Sidney Bakar
ResearcherIb Kruse var ansat hos A.P. Møller fra 1950 til 2002, hvor han gik på pension, men engagerede sig dog fortsat i dele af koncernens arbejde i tiden efter.
I sin tid hos rederiet har Ib Kruse været en fremtrædende person med flere poster og blev allerede i 1955 Mærsk Mc-Kinney Møllers personlige assistent.
Han blev derudover udnævnt som skibsreder og indgik i 1979 i selskabets daglige ledelse som partner i A.P. Møller.
Det skriver Børsen.
Her fremgår det endvidere, at Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, næstformand i A.P. Møller, i en udtalelse på vegne af selskabet blandt andet fremhæver Ib Kruses betydning for udviklingen af både Maersk Line og Mærsk Olie og Gas.
Ib Kruse udtrådte i 1999 som partner og stod derefter i spidsen for at inkorporere containerrederiet Sealand i Maersk Line.
Politik har aldrig været vigtigere