DSB’s gæld når det laveste niveau siden årtusindeskiftet
INTERVIEW: Efter store sparerunder og omfattende effektiviseringer har DSB nedbragt virksomhedens tocifrede milliardgæld til et nyt bundniveau. Forude venter historisk store investeringer i nye tog, fortæller DSB’s direktør.
Kim Rosenkilde
RedaktørSmå 30 år efter de første IC3-tog blev taget i brug, drøner det driftssikre og danskproducerede tog fortsat afsted som rygraden i den landsdækkende kollektive trafik.
Alderdomstegnene er begyndt at sætte ind, men et facelift af dets interiører for 250 millioner kroner skal sikre, at passagerne heller ikke de kommende år lægger alt for meget mærke til, hvor mange kilometer de hvide tog reelt har kørt.
Levetidsforlængelse af IC3-togene er blot en af de indsatser, DSB har måttet ty til for at kompensere for, at milliardinvesteringerne i afløseren IC4 aldrig gav den forudsatte fornyelse og effektivisering af driften.