DTL: Kampen mod social dumping er en værdikamp

Af Erik Østergaard
Administrerende direktør i DTL-Danske Vognmænd

For nylig begyndte Liberal Alliance at kalde deres kamp for topskattelettelser for værdipolitik. Og uanset om man stiller sig på den ene eller den anden side af den kamp, så er jeg for så vidt enig i, at selve spørgsmålet også har værdimæssige implikationer, for spørgsmålet handler jo grundlæggende om, hvorvidt eller hvordan værdier skal fordeles.

Mit ærinde er dog ikke skattelettelser eller omfordeling, men derimod en anden værdikamp – og en sådan med, efter min mening, langt større implikationer.

I den forgangne uge kom der således et bidrag fra den svenske debat. En svensk speditør, Oscar Törnqvist, har fået sit speditionsfirma InterEast certificeret imod de forhold som følger af ulovlig cabotage, social dumping og unfair konkurrence, for som han siger: ”Ulovlig cabotage er et samfundsproblem, som skal stoppes” og videre, at ”dårlige arbejdsvilkår, usikkert arbejdsmiljø og en skævvreden konkurrence er konsekvensen af ulovlig cabotage.”

Törnqvist hilser det derfor velkomment, at den svenske regering har afsat 75 millioner kroner over tre år til bekæmpelse af ulovlig cabotagekørsel, men siger samtidig, at indsatsen slet ikke er tilstrækkelig.

Se, dét er værdikamp på den store klinge. 

Kampen mod social dumping er værdikamp. Den trækker ikke kun økonomiske spor, men handler også om, hvordan vi ønsker, at man skal behandle hinanden i samfundet generelt og på arbejdsmarkedet i særdeleshed.

Erik Østergaard
Administrerende direktør i DTL-Danske Vognmænd

Fællesskab og sammenhængskraft
Her er det ikke en enkelt og i forvejen meget privilegeret gruppe, der føres værdikamp for. Kampen føres for sammenhængskraften i et samfund og dets arbejdsmarked. Her føres værdikamp for både arbejdsgivere og lønmodtagere.

Den unfair konkurrence på transportmarkedet, herunder de mange krumspring og gradbøjninger af cabotagereglerne, som DTL-Danske Vognmænd har kørt benhård kamp imod, både i Danmark og EU, er en del af den værdikamp. 

Alt for længe har det været den herskende opfattelse blandt mange – men dog langtfra alle – borgerlige politikere, at problemerne med social dumping var en konstruktion opfundet af fagbevægelsen alene med det formål at gøre tilværelsen vanskeligere for arbejdsgivere. 

Men det er en fundamental fejlslutning, for også arbejdsgivere, og det vil sige selvstændige erhvervsdrivende, som bidrager med vækst og beskæftigelse, rammes benhårdt af social dumping. 

Den erkendelse breder sig, ikke mindst i EU, hvor parlamentarikere på begge fløje i stigende grad erkender problemerne og de fundamentale værdimæssige følgevirkninger.

Det er derfor velgørende at læse de kloge ord fra Oscar Törnqvist, den svenske speditør. Hans påpegning af de dybe samfundsmæssige implikationer, hele den erodering af grundlæggende samfundsstrukturer, er meget præcis. 

Og det ville være ønskværdigt om flere af borgerlig observans, og med mulighed for at påvirke vort samfunds udvikling, ville engagere sig i kampen for et ordenligt arbejdsmarked med ordnede forhold for de ansatte, opgør med plattenslageri, fordrejninger af lovgivningen, unfair konkurrence og social dumping. 

For gør vi ikke dét, så saver vi den gren over, vi selv sidder på.

Vi har fulgt en farlig kurs
I en kronik i Berlingske skrev Hanne Feldthus for nylig, at ”vi har brugt 100 år på at tilkæmpe os gode vilkår på arbejdsmarkedet, alligevel flyver vi med Ryan Air, der spiller lønmodtagere og skattesystemer i forskellige lande ud mod hinanden. Vi kører med Uber, som ikke engang ansætter deres chauffører, og bidrager dermed til, at ejerne – blandt andre Goldman Sachs – kan gnide sig i hænderne over, at firmaet har opnået en anslået markedsværdi på 40-50 mia. dollars, mens vores lokale taxaselskaber, der overholder gældende regler, må kigge langt efter kunderne. Cirka halvdelen af befolkningen vil ikke være med. Den halvdel som ikke kan følge med; de som ikke synes, at livet er blevet bedre, men meget værre. […] Når den halvdel bliver til 51 pct., kan alt ske, hvilket Brexit er det bedste bevis på. Bemærk i den forbindelse, at den nye konservative, britiske premierminister, Theresa May, ved det netop afholdte partimøde, stod under et banner med teksten: ”A country that works for everyone”.”

Og Hanne Feldthus fortsætter:

”Tiden er inde til ikke bare at genfinde borgerlig anstændighed. Vi er nødt til at tale om, hvad det er for et samfund, vi ønsker at leve i. Vi må diskutere os frem til en vision om en fremtid, der ikke konkurrerer os ned på laveste fællesnævner, ned på niveau med de lande, vi ikke deler værdier med, men op på et højere niveau af anstændighed og ansvarlighed. Og vel at mærke ansvarlighed for andre end os selv. Ellers vinder populisterne.”

Jeg må erklære mig enig. 

Den svenske speditør Törnqvist har åbenlyst set det samme: Vi kan ikke fortsætte som vi gør, uden at vi slår bunden ud af vores arbejdsmarked og dermed ud af et helt vitalt område i selve vores samfundsmodel. 

Det bliver et ræs mod bunden, hvor både lønmodtagere og arbejdsgivere i længden må strække våben, for lige efter den meget billige østchauffør står en endnu billigere filippiner klar til at sætte sig bag rattet på lastbilen, og bag ham står en endnu billigere.

Medansvar
Så når DTL-Danske Vognmænd igen og igen og igen og så igen kæmper kampen for ordentlige forhold og imod social dumping og unfair konkurrence, så er der to lag i det: 

Det ene er, at vi varetager vores medlemmers vitale interesser og behov for at kunne drive en sund forretning i Danmark og nærmeste omegn på vilkår der er meningsfulde. Og det andet niveau er, at vi som organisation, vores medlemmer og jeg som borger har et medansvar for, hvordan vores samfund udvikler sig.

Transporttidende berettede for nylig at ”det hollandske parlament har vedtaget en ny lov, der gør, at social dumping i transportbranchen også kan ramme ordregiveren. Hidtil er det kun transportvirksomheder, der er blevet sat på anklagebænken, hvis gældende regler, arbejdsbetingelser og lønforhold ikke er i orden. Alle transportvirksomheder og ordregivere kan nu rammes, når de ikke overholder reglerne – og det vil ske med al mulig hårdhed, siger en tilfreds hollandsk arbejdsminister, Lodewiik Asscher.”

Jeg må lægge til grund, at de hollandske lovgivere ønsker et blomstrende erhvervsliv, og at de er oprigtigt optagede af, at det hollandske samfund og dets borgere, både arbejdsgivere og arbejdstagere, skal klare sig godt. 

Jeg ser det derfor også som en appel – en appel til arbejdsgiverside – om at engagere sig i værdikampen på den rigtige side. Dér hvor man tager et reelt og substantielt medansvar for udviklingen af vores samfund og vores arbejdsmarkeds bæredygtighed.

Tid til at vågne op
Lovgivere i Tyskland, Frankrig, Østrig og flere andre lande, er tyet til indførelse af minimumsløn for at modvirke de mange negative konsekvenser af social dumping og unfair konkurrence. I Danmark har vi og har længe haft en velfungerende model, hvor arbejdsmarkedets parter i udstrakt grad selv aftaler rammer og vilkår for løn- og arbejdsvilkår.

Det er en stærk og fleksibel model, der har medvirket til at gøre den danske arbejdsstyrke og det danske samfund bundsolidt. Et samfund, der hører til blandt verdens rigeste og med en befolkning blandt verdens mest tilfredse.

Også af den grund trænger vi til danske versioner af Oscar Törnqvist – arbejdsgivere med større udsyn og et ansvarligt, samfundsmæssigt perspektiv på dét at drive forretning, så vi ikke sætter disse værdier over styr.

I DTL-Danske Vognmænd har vi medlemmer, som går forrest i kampen mod social dumping. Vi har medlemsvirksomheder, der yder en ekstraordinær indsats for at få folk ind på arbejdsmarkedet, som ellers var opgivet, og for eksempel på varebilsområdet har vi medlemmer, der driver på udviklingen for skrappere lovgivning og bedre regler for at undgå unfair konkurrence, social dumping, skattefup og så videre.

Arbejdsgivere, der ser en sammenhæng mellem deres virksomheds mulighedsbetingelser og et ordentligt samfund, og hvor man også betaler sin skat og ikke spekulerer i socialt bedrageri. Det manglede da blot andet, men det er desværre ikke en selvfølgelighed.

Kampen mod social dumping er værdikamp. Den trækker ikke kun økonomiske spor, men handler også om, hvordan vi ønsker, at man skal behandle hinanden i samfundet generelt og på arbejdsmarkedet i særdeleshed. 

Og den kamp er langt mere fundamental og med langt større perspektiver, end kampen for skattelettelser til en lille og i forvejen meget privilegeret gruppe.