Ekspert: Pendling-revolutionen er udeblevet

Hvis vi bare kunne få folk til at pendle lidt længere. Rundtom i landets yderkommuner ser man pendling som en central løsning i kampen for at begrænse folkevandringen fra land til by.

På Christiansborg er Udkantsdanmark et tilbagevendende spørgsmål under slagord som Danmark i balance, hvor øget pendling til de større byer har vundet indpas som en del af løsningen. Eksempelvis da man med vækstpakken fra 2014 gav borgere i flere yderkommuner mulighed for forhøjet befordringsfradrag. Det handler om at fastholde pendlere i yderkommuner, lød det fra Skatteministeriet.

Derfor er det heller ikke så underligt, at mandagens konference, ”Fremtidens Transport 2015”, i Ingeniørernes Hus i København netop tog fat i udkantsproblematikken og sammenhængen til en velfungerende infrastruktur.

Her kunne rigsstatistiker ved Danmarks Statistik Jørgen Elmeskov fortælle, at han intet tegn ser på, at danskernes villighed til er pendle er i fremmarch.

De store byer vokser, mens de mindre stagnerer. Og det er en global tendens. Men den gode nyhed er, at det ikke sker over natten. Der er god tid til at lægge en plan og arbejde med det.

Thorkild Ærø
Direktør i SBI ved Aalborg Universitet

"Pendling kan skyde en kile ind mellem urbanisering af den økonomiske aktivitet og urbanisering af befolkningen. Men ser vi på de undersøgelser, der er lavet, så peger de ikke på, at der er sket nogle store revolutioner," sagde han.

Han peger på, at danskerne rent tidsmæssigt har vist meget lille villighed til at pendle længere de seneste 100 år. I 1911 og 1945 brugte folk i gennemsnit 19 minutter om dagen på at komme på arbejde. I 2002 er det steget til omkring 21 minutter.

Ufattelig stabilitet
Nu kan det jo være, at man flytter sig længere på den samme tid, fordi infrastrukturen er blevet bedre. Derfor har Jørgen Elmeskov sammenlignet udviklingen i BNP med bruttoindkomsten pr. indbygger i forskellige regioner. Hos en region, som mange pendler til, vil man nemlig, ifølge Elmeskov, have et relativt højt BNP-niveauet i forhold til indkomsten, som bliver registreret, hvor folk bor. Hos de regioner, hvor mange pendler fra, vil det omvendte gøre sig gældende. Han peger på København og omegn som et godt eksempel på et indpendlingsområde, da BNP'et netop er højt, i forhold til den indkomst borgerne har i området.

Så hvis der er tale om øget pendling, så skulle gabet mellem BNP og indkomst gerne blive større, lyder det. Men her er konklusionen fra Jørgen Elmeskov, at der fra 2000 til 2013 nærmest ikke er sket noget på den front:

"Der er en ufattelig stabilitet i den periode. Det er ikke en pistol, der peger på stærk stigende pendlingsomfang. Det peger snarere på det modsatte," sagde han.

Embedsmand: Vi pendler længere
At pendlingen i Danmark nærmest står stille blev dog under konferencen anfægtet af Jens Lundsgaard, der er direktør i Erhvervs- og Vækstministeriet. Han viste et danmarkskort, hvor den gennemsnitlige pendlingsafstand i alle danske kommuner er steget fra 2006-2013. De fleste steder med mellem 3-5 kilometer, men i nogle yderkommuner med over fem kilometer.

"Der bliver stadig pendlet længst omkring København, men udviklingen de sidste ti år har været stærk i Vestdanmark. De, der ikke arbejder i børnehaven lige rundt om hjørnet, pendler væsentlig længere," sagde Jens Lundsgaard.

Sker ikke over natten
Når man lytter til debatten, kan man ofte få det indtryk, at der efterhånden ikke er flere folk tilbage i yderområderne. Men ifølge Eurostat er Danmark faktisk det mindst urbaniserede land i Europa. Omvendt er tendensen, at urbaniseringen går hurtigt fremad herhjemme, hvor kun svenskerne er hurtigere til at rykke teltpælene op.

Alligevel mener direktør i SBI ved Aalborg Universitet, Thorkild Ærø, at der ikke er grund til panik.

"De store byer vokser, mens de mindre stagnerer. Og det er en global tendens. Men den gode nyhed er, at det ikke sker over natten. Der er god tid til at lægge en plan og arbejde med det," sagde han.

Erhvervsliv savner masterplan
Men så er der jo det med planen. Netop det er en udbredt mangelvare i Danmark, lød det fra Palle Damborg, der er direktør i Jysk Display. Han mener, at politikerne bør gøre det klart, hvilke områder man ønsker at prioritere, så man har noget at handle ud fra.

"Det betyder rigtigt meget, at vi ved, hvad politikerne vil. Så må vi finde ud af i fællesskab, hvor kronerne skal komme fra," sagde han og uddybede senere:

"Der er brug for en tværpolitisk masterplan for, hvordan udviklingen skal være i det her lillebitte land. Det skal være en plan, der rækker langt frem, som gør at man tør investere i nye virksomheder."

Palle Damborg har dog et klart bud på, hvad der skal til i de områder, man så ønsker at prioritere: bedre infrastruktur. Han henviste til en undersøgelse blandt DI's medlemmer om, hvad danske virksomheder har på ønskelisten. Her kommer punktet infrastruktur og transport ind på førstepladsen. Og det gælder desuden siden 2010, hvor DI begyndte med den slags målinger.

"Stort set uanset hvilken kommune vi taler om, så er infrastruktur og transport det absolut vigtigste område. Så de, der tror, at det handler om skatter og afgifter, adgang til arbejdskraft eller sagsbehandlingstider kan godt tro om igen. Det betyder ingenting i forhold til infrastrukturen," sagde Palle Damborg.