Debat

E.ON: Lars Løkke havde ret i 2009

DEBAT: Før klimatopmødet COP15 var Lars Løkke en pioner på elbilsområdet. Nu går udviklingen snarere tilbage end frem, og der kun solgt 80 elbiler i Danmark i år. Dén udvikling kan koste os dyrt, skriver Tore Harritshøj fra energiselskabet E.ON. 

Foto: Colourbox
Anders Redder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tore Harritshøj
Administrerende direktør, E.ON Danmark

Den langsigtede politiske kurs ligger fast. Vi skal omstille os til et fossilfrit samfund inden 2050. Det er en vigtig målsætning – både fordi det er det rigtige at gøre, men også fordi det er dyrere at lade være.

Alligevel går den grønne omstilling fornærmende langsomt, og flere steder er den gået helt i stå.

Da Energistyrelsen for nylig præsenterede udsigterne for de næste ti års energiudvikling stod én konklusion tilbage: Klimamålsætningerne nås ikke med de nuværende tiltag.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Problemet er særligt stort for transporten. Hvor fossile brændsler i dag udgør 95 procent af transportens energiforbrug, så regner Energistyrelsen med, at vi når ned på 92 procent i 2030.

Fortsætter vi med den hast, bliver vi først fossilfrie i år 2324. Det er 274 år for sent. Faktisk viser nye Eurostat-tal, at den danske transportsektor halter så meget bagefter, at vi ligger under EU-gennemsnittet.

Ved årets begyndelse var der 9.266 danske elbiler, men på grund af naturlig afgang er tallet i dag lavere. Udviklingen går ikke bare langsomt, det går den gale vej.

Tore Harritshøj
Administrerende direktør, E.ON Danmark

Eftersom vi har nogle af de bedste forudsætninger for en grønnere transport, burde vi kunne gøre det bedre. Man behøver ikke den store kugleramme for at regne ud, at vi skubber en stor opgave foran os.

Milepælen 2030
Sammenligner man situationen i dag med, hvor vi skal være i 2030, får man indtryk af opgavens omfang.

Den næste store energipolitiske milepæl er, at vi om 13 år skal have reduceret CO2-udledningerne med 39 procent i den ikke-kvotebelagte del af økonomien (dvs. landbrug og transport), sammenlignet med 2005-niveau.

Store drivhusgasreduktioner i landbruget er dog i praksis vanskelige, fordi en stor del af udledningen stammer fra dyrenes metanudslip. Det er blandt andet årsagen til, at Klimarådet anbefaler at gøre transportområdet til et selvstændigt indsatsområde.

Ræsonnementet er, at det er sværere at ændre husdyrenes fordøjelsessystem, end det er at ændre vores køretøjers brændselstype. Og det kan der jo være noget om.

Desværre er der ikke mange tegn på, at omstillingen i transporten er undervejs. Ved årets begyndelse var der eksempelvis 9.266 danske elbiler, men på grund af naturlig afgang er tallet i dag lavere. Udviklingen går ikke bare langsomt, det går den gale vej.

Der er med andre ord nogle klare udfordringer, som Folketinget står overfor, når de senere på året påbegynder forhandlingerne om, hvordan energipolitikken skal se ud for perioden 2020-2030.

Hvordan vi øger andelen af grøn energi og reducerer CO2-udledningerne med 39 procent i landbruget og transporten står lige nu hen i det uvisse, men rammen for 2030-målene er sat. Det er dog næppe alle, der har indset, hvad en 39 procents-reduktion helt konkret indebærer.

Selv hvis vi erstattede alle vores 1,6 millioner benzinbiler med elbiler, ville vi stadig mangle en tredjedel af reduktionen for at kunne nå målsætningen. Det kræver derfor en drastisk revurdering af den nuværende politik, hvis vi skal have en chance for at nå 2030-målet.

Søsæt Apollo-projekter
Forud for klimatopmødet COP15 i København i 2009 holdt Lars Løkke Rasmussen en tale, hvor han understregede, at Europa skulle være en global frontløber i kampen mod klimaforandringer, og at elbiler og et intelligent el-system var afgørende for den danske omstilling.

Hvert land burde iværksætte nye Apollo-lignende projekter for at realisere de grønne teknologiers fulde potentiale, lød opfordringen fra statsministeren dengang. Derfor kan det også undre, at klimapolitikken i dag lader til at blive nedprioriteret.

Jeg var for nylig til en elbilkonference i Norge, hvor Danmark blev fremstillet som det dårlige eksempel i Europa. Som det eneste land i Europa har vi ved elbilernes indfasning i registreringsafgiften gjort det dyrere at blive elbilist, og ikke nemmere.

Klimarådet har tidligere beregnet, at der vil være en årlig samfundsøkonomisk gevinst på 1,1 milliarder kroner ved at reducere vores CO2-udslip med 40 procent i 2020.

Selvom vi har reduceret vores CO2-udslip med omkring en tredjedel de seneste to årtier, så er der intet, der tyder på, at vi kommer i nærheden af en reduktion på 40 procent i 2020, selvom det faktisk er dyrere at lade være.

Tværtimod viser foreløbige tal fra Energistyrelsen, at Danmarks faktiske CO2-udslip steg med 5 procent sidste år. Den slags tilbageskridt giver anledning til panderynker.

Et skridt frem og to tilbage
De seneste 30 år har omdrejningspunktet for den grønne omstilling været at udskifte fossile brændsler i el-produktionen, og her er vi i dag halvvejs i mål.

Resten af vores samfund venter stadig på, at vi tager hul på den grønne omstilling, og den helt store udfordring bliver at øge elektrificeringen af økonomien.

Vi skal simpelthen blive bedre til at bruge den grønne strøm i varmeproduktion og transporten, og vi skal begynde at se disse sektorer som ét integreret energisystem. Når vi begynder på det, vil vi høste en lang række synergieffekter, og afkoblingen fra fossile brændsler bliver billigere.

For ti år siden havde VK-regeringen som erklæret mål at sænke transportens energiforbrug og nedsatte en Klimakommission for at få ideer til, hvordan vi kunne lykkes med det. Kommissionen anbefalede blandt andet at afgiftsfritage de første 100.000 elbiler, så udviklingen blev skudt i gang.

Skal vi undgå drastiske tiltag om 10-15 år, bør vi udvise rettidig omhu og foretage justeringerne i dag. Vi har ikke råd til endnu et tabt årti. Lars Løkke havde ret, da han i 2009 understregede værdien af elektrificering og at tænke på tværs af sektorer.

Den pointe er siden kun blevet vigtigere. Desværre er der i år kun solgt omkring 85 elbiler (inkl. små golfbiler) og 108.000 fossilbiler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00