Af Søren Poulsgaard Jensen
CEO, Scandlines

Vi har med stor interesse læst Femern A/S’ ’finansielle analyser’ og ’trafikprognoser’, der udkom for et for par uger siden. De opdaterede rapporter skulle dokumentere projektets ’robusthed’ og tydeliggøre det fornuftige i, at Danmark investerer 50 milliarder kroner i en fast forbindelse.

Fra Scandlines’ side må vi sige, at den første læsning desværre bekræfter vores bange anelser om, at de sydtyske konsulenter, som er blevet fundet til opgaven, har leveret den selvopfyldende profeti, som ministeren og Femern A/S har så hårdt brug for. Omgangen med facts og de fantasifulde forudsætninger, som lægges til grund for analyserne, er meget langt fra virkeligheden. Det gælder umiddelbart ret vigtige forhold som priser, konkurrenceforhold og trafikforudsætninger. Lad mig blot nævne helt indlysende eksempler:

Vi får konstant at vide, at priserne på Femern vil være konkurrencedygtige, men for første gang sættes der nu en pris på en tur gennem tunnelen. Prisen, som er sat i 2014-niveau, er væsentligt over Scandlines’ faktiske gennemsnitspriser, og det bliver dyrere at tage tunnelen end færgen. Desuden er analysens gengivelse af vores priser forkert og uden ganske væsentlige detaljer: Analysen undlader - behændigt eller ved en fejl - at medtage satserne på vores meget brugte shopping-billetter, som koster 299 kr. for en returbillet. Det er hele 669 kr. billigere end en tunnel-tur.

Groteske talfejl
Det er grotesk, at konsulenterne i den sammenhæng regner med, at vores grænsehandelskunder primært er landgangspassagerer, hvorfor grænsehandelen som ved et trylleslag forsvinder, når tunnelen åbner, og vi forventes at lukke. Det kræver ikke megen felt-analyse at konstatere, at grænsehandel foregår med bil, men det afholder ikke analysen fra at lægge til grund, at vi i 2011 havde 519.000 landgangspassagerer.

Virkelighedens tal var 277.000! Det kunne vi have oplyst på få minutter. Men fejlen hjælper behændigt til at trække et væsentligt shopping-element ud af regnestykket!

Mon ikke besindige politikere som skal tage stilling til dette projekt, vil spørge lidt grundigere ind til de forudsætninger, som ’analyserne’ så elegant udelader eller blot postulerer? Man kan da ikke beslutte noget så alvorligt baseret på fejl, unøjagtigheder og illusionstrick, vel?

Søren Poulsgaard Jensen
CEO i Scandlines

Analysen regner desuden med, at vi med 25 procent billigere priser kun kan fastholde 12-15 procent af fragtmarkedet. Tallene forekommer som ren fantasi, og vi gad nok vide, om konsulenterne har talt med de fremtidige fragtkunder om deres syn på sagen, eller om det er endnu et tal, som fremkommer ved magi.

Usmidig skrivebordsmatematik
De gamle forventninger om, at Scandlines skal lukke og slukke, fastholdes uanfægtet. Uden at have undersøgt vores priser ordentligt - og helt uden nogen finansiel analyse af vores virksomhed og forretningsmæssige muligheder for at konkurrere - bliver det slået fast som et faktum. Der er ikke antydning af forklaring; det forudsættes, som det har været forudsat siden 2007.

Vi siger det gerne igen: Vi fortsætter færgetrafikken. Selv hvis analysens forfattere medgiver, at vi skulle finde på at fortsætte, så mener de, at det vil blive med 1 eller maks. 2 skibe i drift. I dag sejler vi med 5 skibe, og der er ikke skyggen af argumentation for, at vi skulle sænke frekvensen - sådan antages det blot at være.

Det er skrivebordsmatematik uden hensyn til den smidighed, vi har til at betjene efter behov - og med færger, som til den tid vil være fuldt afskrevet. Dertil kommer, at Scandlines i dag har en gæld på 6,5 milliarder kroner, som vi betaler renter for på kommercielle vilkår, men vi vil have afdraget vores gæld i 2022 og kan derfor konkurrere yderligere på pris, ligesom en fremtidig gældfri Storebælt-forbindelse kunne - hvis den fik lov.

Voldsom trafikstigning
Og så det mest fantastiske til sidst: Det handler om de nærmest magiske forudsætninger, som drysses ud over analysen for at få regnestykket til at gå op. Antallet af overførte personbiler i perioden 2013-2022 skal stige med 2,4 procent årligt for blot at skabe det udgangspunkt for tunnelen, som konsulenterne lægger til grund for deres efterfølgende regnestykker.

2,4 procent årligt! Det er en stigning, vi i Scandlines end ikke tør drømme om, men vi får heller intet at vide om, hvorfra sådan en vækst skal komme. Og endelig er det lykkedes konsulenterne at lægge tal i en model, så der nu - oven i de kommende års voldsomme trafikstigning - forventes et trafikspring på ikke mindre end 54 procent inden for ganske få år!

Det kræver næsten overnaturlig indgriben at nå til dette opsigtsvækkende resultat - og det kræver som minimum, at der ikke er nogen form for konkurrenter, der kan eller vil reagere derpå. Men det er naturligvis bydende nødvendigt at lægge til grund, hvis analysen skal sandsynliggøre, at projektet er ’robust’.

Mon ikke besindige politikere, som skal tage stilling til dette projekt, vil spørge lidt grundigere ind til de forudsætninger, som ’analyserne’ så elegant udelader eller blot postulerer? Man kan da ikke beslutte noget så alvorligt baseret på fejl, unøjagtigheder og illusionstricks, vel?