Forsker: EU har svært ved at skabe en fælles transportpolitik

Af Helene Dyrhauge
Lektor, Roskilde Universitet 

Produktivitetskommissionens anbefalinger med hensyn til transport og infrastruktur fokuserer for meget på samfundsøkonomiske gevinster og mangler at inddrage miljøhensynet, samt innovation i forhold til at reducere forurening fra transportsektoren.

Produktivitetskommissionen henviser til EU-Kommissionens målsætninger om at udvikle internationale terminaler som porte til omverdenen, her nævnes Århus Havn og København Lufthavn blandt andre.

Disse terminaler ses som en central del i at forbedre Danmarks konkurrenceevne.

Krav om koordinering
Selv om EU-Kommissionen ser disse terminaler som vigtige elementer i et mere effektivt og konkurrencestærkt EU, så vil EU-Kommissionen bruge disse terminaler til at overføre mere gods til 'miljø-effektive' transportformer, her tænkes mest på jernbanegodstrafik.

En overordnet målsætning for EU-Kommissionen er, at transporten bliver mere energieffektiv og mere miljørigtig ved at reducere brugen af olie og reducere CO2 udslip med 60 % inden 2050.

Det er vigtigt at tænke langsigtet og tage hensyn til mere end produktivitet, da infrastruktur ikke kan flyttes, når det først er blevet bygget.

Helene Dyrhauge
Adjunkt

Disse målsætninger kræver koordinering med andre politiske områder, især energiområdet og forskningen på området.

Dette større perspektiv er glemt af Produktivitetskommissionen, og derved bliver synergieffekten mellem miljøet, vedvarende energi og transportsektoren tabt på gulvet.

Ikke mørkegrøn
En anden forskel mellem Produktivitetskommissionen og EU-Kommissionen ligger i, hvordan trængsel skal reguleres.

Produktivitetskommissionen argumenterer for prisdifferentiering mellem myldretid og ikke-myldretid - til sammenligning argumenterer EU-Kommissionen for prisdifferentiering mellem de forskellige transportformer for at fremme miljørigtig transport og derved reducere trængsel på vejene.

For eksempel vil EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet gerne have, at indtægter fra afgifter på lastbiler bliver brugt til investeringer i energieffektiv transport og infrastruktur, som er mindre forurenende end vejene (Eurovignet-direktivet).

Dog skal EU's transportpolitik ikke forstås som en mørkegrøn politik, tværtimod er der flere elementer i EU's transportpolitik, som øger mobiliteten og derved forureningen.

Nationale anliggender spænder ben
For eksempel de store terminaler, som forbinder de forskellige transportformer, og som øger effektiviteten samt mobiliteten, som kan give mere trængsel på vejene med mindre, der bliver investeret i alternative transportformer samt mere energieffektiv brændstofforbrug. 

Problemet for EU-Kommissionen er, at den er afhængig af, at medlemslandene implementerer Eurovignet-direktivet samt bygger infrastruktur - og både installerer genopladningsstationer til el-biler og bygger de store Trans-European Transport Network (TEN-T), som Femern-forbindelsen er et eksempel på.

Overordnet er infrastrukturplanlægning et nationalt anliggende, hvor nationale hensyn til samhørighed mellem by og land, samt regioner, er dominerende.

Men det er vigtigt at tænke langsigtet og tage hensyn til mere end produktivitet, da infrastruktur ikke kan flyttes, når det først er blevet bygget. Thomas B. Thriges Gade i Odense er en af de bedste eksempler herpå.