Forsker: Vi skal dele og ikke bare automatisere biler

Af Malene Freudendal-Pedersen
Lektor på RUC

Jeremy Rifkin skrev i 2000 bestselleren "The Age of Access". I denne bog argumenterer han for, at fremtiden for moderne samfund ikke bliver organiseret omkring individuelt ejerskab. I stedet vil nye, kollektive former for forbrug og deling spille en central rolle i organiseringen af ​​hverdagen, erhvervslivet og økonomien.

På mange måder ser vi allerede dette ske hos det enkelte menneske. Vi deler for eksempel musik, film og boliger, og der findes en lang række tiltag, hvor biler eller bilture bliver delt i organiserede rammer. Men inden for planlægningen deler vi også ideer og gode eksempler på, hvordan byer kan udvikle sig. Og her spiller transporten en afgørende rolle.

Vi glemmer nogle gange, at transporten er en integreret del af vores byer og regioner, og hvor stor en rolle den spiller for, hvad vi kan bruge byens rum til og hvilke steder og begivenheder, vi har adgang til. De konsekvenser, som vores forbrug har for tilstanden af den klode, som vores børn og børnebørn skal bebo, fylder meget i medierne og derfor også hverdagslivet.

I forhold til den daglige transport bliver det dog ofte ignoreret, da det er alt for uoverskueligt at handle i forhold til. Deleøkonomien kan være med til at ændre dette, da den tilbyder en mulighed for at handle i fællesskab med andre. 

Mobilitet skal give bedre liv
Historisk set har mobilitet indeholdt ideen og løftet om en friktionsfri og hurtig bevægelse som det, der ville føre til bedre og gladere liv. Vi er dog i dag nødt til at erkende, at den stigende mobilitet også producerer begrænset adgang til byens rum, støj og miljømæssige problemer. Med denne viden i baghovedet skal vi hver dag beslutte den bedst mulige måde at navigere hverdagslivet og alle dets mange elementer for at skabe et godt liv for os selv og vores familier.

Når vi skal reservere store arealer i byen til automatiserede biler, der skal glide friktionsløst fra sted til sted, betyder det også, at vi skal tømme disse arealer for alle andre typer af liv.

Malene Freudendahl-Pedersen
Lektor på RUC

Når jeg ser på mine børn, ser jeg i høj grad en tilgang, der handler om adgang og ikke ejerskab - ikke mindst i forhold til transport. Og ja, de er opvokset i København, som har rigtig mange muligheder for at bevæge sig rundt med forskellige transportmidler, alt efter hvad der passer til humøret, vejret og stemningen.

Det er naivt at forestille sig, at en mindre by eller lokalområde kan have de samme muligheder. Men det betyder ikke, at der ikke er muligheder - via deleøkonomien kan vi måske netop udvikle dette. Det ville give vores børn, og også os selv, en langt større frihed.

Automatisering bygger på idéen om frihed
Det ser dog ud til, at ideen om deleøkonomi i øjeblikket ofte bliver koblet til en automatisering af bilen. Men når udformningen af et system til den automatiserede bil skal virkeliggøres, vil en person med et hverdagsliv organiseret via individuel biltransport også se den automatiserede bil ud fra dette perspektiv. Visioner, der handler om at "kravle ned i bilen med sin dyne og sin kaffe og så lige få to timer mere på øjet, mens man blev transporteret på arbejde", er ofte tilbagevendende i diskussionen.

Her bliver den automatiserede bil en teknologi, der fungerer på nøjagtig samme måde som en almindelig bil - det viderefører den historiske forestilling om den individuelle bil som det, der skaber et friktionsfrit og fleksibelt flow uden nogen utilsigtede konsekvenser.

På den ene side understøtter denne individualiserede mobilitet moderne idealer som rigdom, fleksibilitet og frihed, men på den anden side indebærer det en lang række destruktive elementer for byerne. Når vi skal reservere store arealer i byen til automatiserede biler, der skal glide friktionsløst fra sted til sted, betyder det også, at vi skal tømme disse arealer for alle andre typer af liv.

Endnu mere end vi allerede gør i dag. Måske skal vi i højere grad prøve at tænke ud af boksen og se, om Jeremy Rifkin ikke har ret i sine hypoteser om, at vi kan skabe et velfungerende og økonomisk velstillet samfund, hvor adgang bliver den vigtigste ressource.