Fosgerau: Brug for mere viden om dynamiske effekter

Af Mogens Fosgerau
Professor ved DTU Transport

Enhver lokalpolitiker, om det så er en borgmester eller et lokalvalgt folketingsmedlem, kan tale varmt og længe om alle de storslåede fordele, der er ved at bygge infrastruktur, hvor han eller hun er valgt. 

Det vil skabe jobs og sætte gang i væksten, som endda vil være meget dynamisk, fremme innovationen og ruste os til udfordringerne i fremtidens højteknologiske vidensamfund. 

Vi kender alle sammen den fromme sang om at få nogle af samfundets penge dirigeret hen til sin egen kommune. Der er rig lejlighed til at høre sangen, når der bliver snakket nye motorveje eller faste forbindelser.

Her er de samfundsøkonomiske vurderinger ofte en kold afvaskning. 

Men de spiller en vigtig rolle ved at sætte tørre og konkrete tal på projekterne. 

Det gode spørgsmål er, om der er gevinster på arbejdsmarkedet og for erhvervene, som den samfundsøkonomiske vurdering ikke fanger. 

Mogens Fosgerau
Professor ved DTU Transport

Tallet til sidst tæller
Ved næsten alle større statslige trafikprojekter udarbejder Transportministeriet rutinemæssigt en samfundsøkonomisk vurdering, som opgør gevinster og omkostninger i kroner og øre og producerer et samlet tal.

Man kan sige mange pæne ting om det. 

Ikke mindst er det vigtigt, at metoden er den samme hver gang. Det begrænser kreativiteten med hensyn til at opfinde gevinster, som er specifikke for det enkelte projekt.

Tager lokalpolitikerne så fejl, hvis de holder meget af et projekt, som analysen siger har et dårligt samfundsøkonomisk afkast? 

Det kommer an på, hvad spørgsmålet egentlig er. 

Det er rigtigt, at motorveje har det med at trække virksomheder med sig. 

På den måde har lokalpolitikerne ret: En motorvej er som regel god for det lokale erhvervsliv. 

Men hvis de samme virksomheder ellers ville have ligget i en anden kommune, har Danmark som helhed ikke vundet noget ved det. Det er den samlede beskæftigelse, der tæller.

Et vejebart arbejdsmarked
Det gode spørgsmål, set fra et nationalt synspunkt, er, om der er gevinster på arbejdsmarkedet og for erhvervene, som den samfundsøkonomiske vurdering ikke fanger. 

Der er forskellige mekanismer, som er relevante at se på. 

Det lokale arbejdsmarkeds tykkelse kan for eksempel godt have væsentlig betydning. 

På et tykt arbejdsmarked er der mange mennesker og mange job tæt på hinanden. Det giver mulighed for gode match mellem ansatte og deres job, og det kan ende med højere løn. 

Omvendt kan man ikke tillade sig at være så kræsen på et tyndt arbejdsmarked.

Hvis fremkommeligheden forbedres, bliver arbejdsmarkedet tykkere, og lønnen stiger. 

Den del af den ekstra løn, som den ansatte selv beholder, er allerede regnet med i den aktuelle metode, kan man argumentere for. Men en væsentlig del af den ekstra løn betales i moms og indkomstskat, og det er en gevinst for samfundet, som vi aktuelt ikke regner med.

Forskningen skal tæmme fantasien
Det kræver et stykke forsknings- og udviklingsarbejde at måle sådanne effekter og at få dem inddraget i den samfundsøkonomiske metode på en måde, som kan forklares og forsvares. 

Det er også sandsynligt, at effekterne har en størrelse, så de kan påvirke konklusionerne. 

Uanset resultatet vil øvelsen være nyttig, fordi den begrænser råderummet for fantasien med hensyn til de dynamiske væksteffekter, som trafikprojekter kan give anledning til.