Debat

Glem ikke busserne

TRANSPORTDEBATTEN: Hvis man for alvor vil flytte folk fra bilerne og over i kollektiv transport, er man nødt til at tænke busserne ind i Togfonden, skriver Carl Holst, næstformand i Danske Regioner.
Carl Holst, Regionsrådsformand i Region Syddanmark, næstformand i Danske Regioner.
Carl Holst, Regionsrådsformand i Region Syddanmark, næstformand i Danske Regioner.
Bayar Tarik Fattah

Jeg studerer idræt på Københavns Universitet. Jeg er tilknyttet Altinget | Sundhed og Altinget | Transport.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Carl Holst (V)
Regionsrådsformand i Region Syddanmark, næstformand i Danske Regioner

Kommuner og Region Syddanmark har gennem flere år peget på Timemodellens gennemførelse som et afgørende og højtprioriteret projekt. Med Togfonden DK, hvor ni af landets største byer udpeges som stationer i Timemodellen, får vi langt hen ad vejen dette ønske opfyldt.

De nye baneprojekter i Togfonden vil øge kapaciteten på de eksisterende baner. Hvis det giver sig udslag i S-togslignende betjening i Østjylland og på Vestfyn, som det ofte er blevet nævnt, vil vi opleve et markant forbedret togtilbud i Vestdanmark. Det står dog stadig åbent, om den ekstra kapacitet vil blive omsat i bedre regionaltogsbetjening.

Men jeg er nødt til at sige, at det er bydende nødvendigt, at Timemodellen følges op af en styrket indsats for bustrafikken. Vi ved, at busserne transporterer ca. hver tredje togpassager til stationen, og en styrkelse af bustrafikken er en stor opgave, som regioner og kommuner ikke kan løfte alene. I en undersøgelse, som blev lavet sammen med Trafikselskaberne i Danmark, viste det sig, at skulle bustrafikken udvikles ud fra de samme ambitioner, der ligger i Timemodellen, ville det koste op mod 1,5 milliarder kroner årligt.

En skæv plan
Jeg har hold i min påstand, da vi i Danske Regioner netop har fået lavet en stor befolkningsundersøgelse, der viser, at knap 25 procent vil benytte togene mere, hvis der kommer timedrift mellem de store byer. Men hvis det kombineres med bedre busforbindelser til de store stationer, så også landsbybeboeren får en væsentlig hurtigere forbindelse, bliver tallet fordoblet, viser undersøgelsen.

Fakta
Transportdebatten på Altinget | Transport har til formål at fokusere og styrke den transportpolitiske og transportfaglige debat i Danmark.
Løbende inviterer Altinget l Transport derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for transportområdet.

Fra 3. september og en måned frem handler første udgave af Transportdebatten om regeringens togfond.

BLAND DIG!
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

Budskabet fra Danske Regioner, der sammen med kommunerne står for og finansierer den kollektive busdrift, er derfor, at hvis man for alvor vil flytte folk fra bilerne og over i kollektiv transport på skinner, er man nødt til at tænke busserne ind i planerne og opprioritere den kollektive bustrafik.

Handler om sammenhæng
Eller med andre ord, hvis man skal have udbytte af de mange milliarder, skal vi gøre det lettere for folk at komme til de store byer, hvor de kan komme på togene. 

Følgelig må politikerne i deres store trafikplaner også sætte en del af de mange milliarder fra Togplanen af til at forbedre busdriften.

Carl Holst
Regionsrådsformand i Region Syddanmark, næstformand i Danske Regioner

Derfor skal der være midler til busser, der er målrettet togafgangene, så der bliver en ordentlig sammenhæng i den kollektive trafik.

Derfor er mit budskab til de politiske partier, at de må sikre, at busserne kommer med i en løsning. For det er billigere at udbygge bustrafikken i forhold til at udbygge togdriften.

Følgelig må politikerne i deres store trafikplaner også sætte en del af de mange milliarder fra togplanen af til at forbedre busdriften - eller finde midlerne andre steder i statens budgetter.

Behov for flere P-pladser
Endelig skal vi sikre bedre tilslutningsruter med busser og regionaltog til de store stationer og sørge for langt bedre parkeringsforhold for de mennesker, der gerne vil køre i deres bil hen til stationen.

Det kræver altså flere investeringer, end der er lagt op til. Men skal der skabes en helhedsplan, skal man altså tænke i helheder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl Holst

Director, Influenter, højskolelærer, bestyrelsesformand, Idrættens Analyseinstitut, Videncenter for Folkeoplysning, Play the Game, Center for Grundtvigforskning, bestyrelsesmedlem i DigiRehab
lærer (Haderslev Statsseminarium 1996)

0:000:00