Hård kritik af ny Kattegat-udskydelse

KATTEGAT: Kattegatkomitéens formand er godt træt af, at beregninger af Kattegatforbindelsen endnu engang bliver udskudt. Venstre beskylder regeringen for at sylte beslutningen. Radikale afviser.

På grund af dårligt fagligt grundlag er en analyse af Kattegatforbindelsen udsat igen.<br>
På grund af dårligt fagligt grundlag er en analyse af Kattegatforbindelsen udsat igen.
Foto: Colourbox
Hjalte T. H. Kragesteen

Der er ikke noget politisk ønske om, at man ikke skal lave analysen færdig. Der er ikke nogen, der har sagt, at man ikke må lave analysen. Det er åbenbart en model, hvor det tager noget tid.

Andreas Steenberg (R)
Trafikordfører

Der lyder bestemt ikke positive toner fra Kattegatkomitéen, der i skarpe vendinger kritiserer, at beregninger af forbindelsen endnu engang er blevet udskudt.

"Det er træls, for det er udskydelse på udskydelse på udskydelse. Landstrafikmodellen skulle være færdig i foråret 2012, så det er en stor fiasko, at man stadig ikke kan bruge den," siger Jens Kampmann, der er formand for Kattegatkomitéen og tidligere socialdemokratisk trafikminister.

Kattegatkomitéen arbejder, som navnet antyder, aktivt for at få etableret en fast forbindelse over Kattegat. Det er imidlertid fortsat et åbent spørgsmål, hvad man mener om projektet til 132 milliarder kroner på Christiansborg, hvor man afventer en beregning af, om der vil være trafik nok, til at investeringen kan blive betalt tilbage. De beregninger skal baseres på tal fra den forsinkede Landstrafikmodel.

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00