Havarikommissionen: Vi skal køre efter forholdene

DEBAT: Bilisterne skal blive bedre til at køre efter forholdene, især i mørke eller dårligt vejr. Det skriver Mette Fynbo, formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, som netop har udgivet en ny rapport, der også efterlyser flere reflekser på de bløde trafikanter.

Af Mette Fynbo
Formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

Den netop offentliggjorte rapport fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker bygger på dybdegående undersøgelser af 27 natlige trafikulykker. 

Havarikommissionen vurderer, at lige over halvdelen af ulykkerne kunne være undgået, dels ved at overholde hastighedsgrænsen, og dels ved at tilpasse hastigheden efter forholdene. 

Kørsel efter forholdene kan betyde, at man nogle gange skal sænke farten til under hastighedsgrænsen, så man kan nå at reagere, når man pludseligt bliver opmærksom på for eksempel en fodgænger i mørket. 

Og undersøgelsen viser, at danske bilister kan blive langt bedre til netop det.

Kendte strækninger kan overraske i mørke
En stor del af de undersøgte ulykker skete på strækninger, der var kendte for trafikanterne, for eksempel strækninger tæt på eget hjem. 

Det er altså ikke kun, når vi kører ud i det ukendte, at det går galt. Det er særligt på mindre og svagt trafikerede veje, at man som bilist skal være forberedt på både dårlig oversigt og skarpe kurver. 

Er det tilmed mørkt, bliver det ofte vanskeligere eksempelvis at bedømme afstande. 

I sådanne tilfælde skal man vælge en hastighed, der gør det muligt at se vejens forløb i god tid, og som giver tid til at bremse op eller undvige forsvarligt i tide, hvis der pludseligt dukker for eksempel en fodgænger op.

Reflekserne skal på banen
Og det er ikke kun en opsang til bilisterne, for undersøgelsen viser også, at fodgængere og andre bløde trafikanter skal blive langt bedre til at gøre opmærksomme på sig selv i mørket. 

I ingen af de undersøgte fodgængerulykker havde fodgængerne reflekser eller reflekterende materiale på tøjet, og i alle ulykkerne gælder det, at de samme ulykker ikke ville være sket i dagslys. 

Derfor er den klare anbefaling, at vi skal bære reflekser, og at det bør gøres ukompliceret at bære reflekser, hvis vi vil mindske risikoen for disse ulykker.

På baggrund af undersøgelsen anbefaler Havarikommissionen blandt andet:

  • Forstærket politikontrol om natten. Kontrollerne skal både have fokus på overtrædelser af hastighedsgrænsen og på for høj hastighed forholdene taget i betragtning. Politikontrollerne kan suppleres med ATK.
  • Øget fokus i køreundervisningen og via kampagner på, at hastighed skal tilpasses efter forholdene.
  • Intelligente hastighedsbegrænsere (ISA) som sanktionsmulighed i forbindelse med grove hastighedssager – så snart teknologien er klar.
  • Bedre vejafmærkning, lygteføring med videre, som kan gøre det lettere for trafikanterne at orientere sig i mørke.
  • Der bør foretages en gennemgang af skarpe vejkurver på mindre landeveje for at vurdere, om der er behov for at skilte med en lavere hastighed.

Solidt fundament for forebyggelse
Det særlige ved Havarikommissionens undersøgelser er blandt andet, at de bygger på rekonstruktioner af ulykkerne, så det med stor sikkerhed kan fastslås med hvilken hastighed, der blev kørt.  

Havarikommissionen får også gennem blodprøver fastslået alkoholpromille og eventuel påvirkning af narkotika eller medicin. 

Derudover interviewer kommissionens psykologer parterne i ulykken, der gennemføres detaljerede besigtigelser af ulykkesstederne, og en læge vurderer alle personskader. 

Derved giver Havarikommissionens undersøgelser et helt unikt indblik i de faktorer, som fører til trafikulykker, og kommissionens undersøgelser udgør et godt afsæt for tiltag, der kan forebygge ulykker og øge trafiksikkerheden.

Forrige artikel DØR: Elcykler hjælper både miljøet og sundheden DØR: Elcykler hjælper både miljøet og sundheden Næste artikel FDM: Mest mobilitet for pengene FDM: Mest mobilitet for pengene