Hegelund og Mose: Skibet sejler under nyt navn

Mandagstræneren: Med et navne- og logoskift har traditionsbundne Danmarks Rederiforening foreløbig afsluttet sin forandringssejlads hen mod nutidig interessevaretagelse. Flere organisationer har med mere eller mindre held bokset med navneændringer – en anledning til at fintune måden at arbejde politisk på.

SØULKEFORSAMLING: For rederne lugtede ordet ”forening” måske vel rigeligt af fortidens søulkeforsamlinger, og ordet er derfor røget ud af organisationens nye navn. Foto fra 1990.
SØULKEFORSAMLING: For rederne lugtede ordet ”forening” måske vel rigeligt af fortidens søulkeforsamlinger, og ordet er derfor røget ud af organisationens nye navn. Foto fra 1990.Foto: Keld Navntoft/Scanpix
Susanne HegelundPeter Mose

Redernes politiske fornyelsesintentioner har været at signalere erhvervets samfundsnytte; et populært valg i mange erhverv oven på finanskrisen.

Peter Mose & Susanne Hegelund

Rederne følger femi-trenden i erhvervsorganisationerne, hvor tidligere kvindelige politikere og embedskvinder på række har sat sig i direktørstolene som selve symbolet på ”nye tider”.

Peter Mose & Susanne Hegelund

Matadors enkefru Fernando Møhge var stadig i sin bedste alder, da Dampskibsrhederi-Foreningen som en af landets første lobbyorganisationer i 1884 så dagens lys.

Inspireret af erhvervsmanden C.F. Tietgen var trenden på det tidspunkt, at byerhvervene skulle lobby-samarbejde som modspil til det hidtil så enerådende landbrugserhverv. Man skulle ”verve selve Landets Lovgivningsmagt til virksom Kampfælle i den det danske Erhvervsliv forestaaende Konkurrence-Kamp,” som Tietgen opmuntrende formulerede det.  

Siden i torsdags har redernes interesseorganisation sejlet under nyt navn: Danmarks Rederiforening er blevet til Danske Rederier. Med det nye navn kan lobbyisterne sætte den foreløbig sidste streg på søkortet i de senere års fornyelsesstrategi, hvis formål har været at fremtidssikre en af de historisk set mest indflydelsesrige interesseorganisationer herhjemme.

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00