Hvor europæiske er de transeuropæiske netværk?

Søren Hyldstrup Larsen
EU-chef, Dansk Transport og Logistik

De transeuropæiske netværk eller ambitionen om dem har inden for EU eksisteret stort set lige så længe som min karriere inden for transportpolitik. Men har ambitionen gjort en forskel? I starten var det i høj grad streger på et fælles landkort, men streger tegnet af medlemslandene uden egentlig hensyn til det fælleseuropæiske aspekt.

Danmark som "duks"
Forskellige kommissærer har gennem årene forsøgt at vriste lidt mere fælleseuropæisk ud af netværkene. Ofte med henvisning til, at når nu EU bidrager med milliarder, er det vel rimeligt at projekterne, som pengene går til, har en vis effekt for andre EU-lande også. Ofte til ingen nytte. Danmark har sådan set været "duks" i klassen, men det skyldes jo særligt, at vores store projekter har været faste forbindelser til andre lande: Øresund og snart Femern bælt. Mere transeuropæisk kan man dårligt blive.

Men tilbage står fortsat et indtryk af EU-midler, der ikke anvendes til det fælles bedste, men til at sikre, at hvert medlemsland får del i midlerne svarende til deres bidrag. Et sådan set rationelt princip, men hvorfor er det så lige, at pengene skal gå via Bruxelles?

Fælleseuropæiske netværk
Nuvel - de transeuropæiske netværk har en stærk EU-politisk profil, som tjener sit eget formål. Og gennem årene har man da også forsøgt at fokusere pengene på fælleseuropæiske projekter, som f.eks. europæisk system for satellitnavigation (Galileo) og fælles sikkerhedssystem for jernbaner og styring for luftfart. Men nu prøver Transportkommissær Siim Kallas at sætte yderligere gang i det fælles transeuropæiske.

Sidste år foreslog han ikke alene en betragtelig stigning i midlerne i EU's budget til neværkene, han formastede sig også at stille det spørgsmål: Hvorfor samler vi ikke alle midler til infrastruktur i EU's budget til en fælles pulje? Imponerende nok lykkedes det Kallas at overtage noget af kontrollen over midler i andre dele af budgettet - særligt samhørighedsfondene - og foreslå en fælles budgetlinie: Connecting Europe Facility. Det lykkedes ham også at skabe mulighed for et forslag om fælles EU projektobligationer. Alle siger det er ikke de Euro-obligationer, som alle taler om, og som mange er imod eller for. Men alligevel - det er et fælles europæiske finansieringsmiddel til store projekter!

Tilbage står fortsat et indtryk af EU-midler, der ikke anvendes til det fælles bedste, men til at sikre, at hvert medlemsland får del i midlerne svarende til deres bidrag.

Søren Hyldstrup Larsen
EU-chef i Dansk Transport og Logistik

Bekymret Kommissær
Men nu er Kommissæren bekymret. I en tale i Bruxelles i den forgangne uge var Kommissærens frustration tydelig. Han ser hvordan forhandlingerne om EU's kommende budgetter handler om at fastholde de store klumper på udgiftssiden - landbrug og forskning - mens infrastruktur synes at blive skåret.
 
Viceformand Siim Kallas argumenterede for, at hans foreslåede Connecting Europe Facility program, der skal stille 31,7 mia. EUR til rådighed til infrastruktur i EU's budget for 2012-2020, er nødvendig og fornuftig. Det er en stor stigning i EU's bidrag, men det anslås, at den første finansieringsfase af hovednettet for de transeuropæiske netværk for 2014-2020 vil koste 250 mia. EUR i sig selv. Det vil kræve 1,5 trillioner EUR at få EU's transportinfrastruktur til at kunne opfylde den forventede efterspørgsel i fremtiden. Så 31,7 mia er et beskedent beløb over en årrække. Ikke mindst når det samlede budgetunderskud i EU for tiden er 800 mia euro.

Større europæiske investeringer i infrastruktur 
"Europa må investere stort i transport-infrastruktur for at kunne forblive konkurrencedygtig," sagde vice-formand Kallas. "Investeringerne vil gøre det muligt at fjerne noget trængsel og at gøre transport grønnere og dermed sikre, at transport yder sit bidrag, til at EU kan opfylde sine mål for reduktion af drivhusgasser. At bygge det transportnetværk, som Europa har behov for, vil kræve et konkurrencedygtigt og langsigtet set-up," tilføjede Kallas.

Hertil kommer, at kommissionen også lægger op til, at midler skal kunne gå til innovative projekter, som gør en forskel i borgernes hverdag, som f.eks. at sikre rastepladser langs vejnetværket af høj kvalitet.

Med andre ord: Styrke det fælles, satse på investeringer i fremtiden og vise effekten af det for borgerne og virksomheder. Man kan kritisere Kommissionen for meget, men nogle gange er det ikke Kommissionen, der er det største problem i EU. Set fra dansk vejtransports side havde man gerne set flere midler til veje osv., men nede i detaljerne gemmer der sig nogle store politiske ambitioner om at lade EU satse på investeringer som en vej ud af krisen. Det fortjener støtte. Ellers skulle vi måske droppe ideen om de transeuropæiske netværk?