Af Flemming Nør-Pedersen
Direktør, Landbrug & Fødevarer

At investere i veje er god ræson og god økonomi. For fremkommelighed har betydning for rekruttering og for bedre udnyttelse af arbejdskraften.

Flemming Nør-Pedersen
Direktør, Landbrug & Fødevarer

Fremdrift skaber fremgang. Vores overordnede ønske til en kommende regering er, at den sikrer, at befolkning, erhvervslivet og Danmark fortsat kan være i bevægelse og fremdrift – særligt i trafikken.

Fødevareklyngen står for cirka 25 procent af den danske vareeksport svarende til 166 milliarder kroner årligt. Knap hver fjerde lastbil på de danske veje kører med landbrugs- og fødevarerelaterede produkter.

Desværre står lastbilerne i stigende grad stille på de danske veje, som sander mere og mere til. Fødevareklyngen spilder omkring 400.000 timer i trafikken hvert år. Regningen for spildtiden beløber sig til knap en kvart milliard kroner. Og vi er nok desværre ikke de eneste, der oplever, at tid og kroner forsvinder på vejene.

Udviklingen går kun én vej. I fremtiden bliver trængslen større. Beregninger fra Transportministeriets ekspertgruppe for mobilitet viser, at den tid, som biler kører i trængsel, forventes at stige 66 procent frem mod 2030.

Landbrug & Fødevarer har en vision om at knække kurven for spildtid på vejnettet. Vi skal investere i Danmark. Vi skal investere til fremtiden. Og det gør vi blandt andet ved at investere i god infrastruktur – i hele landet.

Asfalt kan også være en grøn løsning
Vores ønske er, at den kommende regering også ser ind i fremtiden, hvad angår transporten. Og sikrer, at Danmark og erhvervslivet fortsat kan være i bevægelse og fremdrift. Der foregår en rivende teknologisk udvikling i forhold til køretøjerne. Det samme gælder udvikling af grønne drivmidler. Og vores infrastruktur, nærmere bestemt vejene, skal have en udvikling, der matcher de fremskridt.

Efter mange års fokus på skinneprojekter skal investeringerne for vejene øges, for de er vigtige.

Vi skal have et opgør med gamle vaner og fordomme og aflære skellet mellem veje og skinner. For både nutidens og fremtidens grønne biler har også brug for asfalt. Og de store diesel- og benzinkøretøjer har brug for at komme fremad, indtil der er udviklet et brugbart alternativ. Derfor var det glædeligt før valgudskrivelsen at se infrastrukturudspil fra både den daværende regering og Socialdemokratiet, der gav veje en prioritet, der de senere år har været savnet.

Ønsket er en masterplan for infrastrukturinvesteringer. Særligt er der behov for investeringer til trafikale knudepunkter som E20, E45, ny midtjysk motorvej og en tredje Limfjordstunnel. Men der er også problemer på nogle af de mindre landeveje som kommunerne har ansvar for.

De er ofte smalle og dårligt vedligeholdt, hvilket er et problem for både sikkerhed og fremkommelighed. En masterplan for den danske infrastruktur skal også gerne kunne mærkes uden for de store byer, for eksempel ved at lave et virkemiddel, der ansporer til øgede investeringer i landevejene.

Ny asfalt øger arbejdsudbuddet
At investere i veje er god ræson og god økonomi. For fremkommelighed har betydning for rekruttering og for bedre udnyttelse af arbejdskraften.

Kunne spildtiden elimineres, så kunne arbejdsudbuddet øges med 9.800 personer, og BNP'en stige med 8,8 milliarder kroner årligt. At spildtid bliver nul er naturligvis utopi. Men det er bestemt en overvejelse, at der er betydelige gevinster at hente. Især i en tid, hvor der skriges på arbejdskraft, og hvor appetitten på at lade velfærdsmilliarderne rulle er stor.

Man kan ikke sige transport uden også at berøre klima. I den grønne omstilling skal transportsektoren nødvendigvis også bidrage. Det kræver blandt andet, at kørslen optimeres, hvilket kræver reduceret trængsel, og at udviklingen af grønne drivmidler fortsætter, så de også kan bruges til tungere køretøjer, der kører i lang tid. Der er vi ikke endnu. Derfor er ét af Landbrug & Fødevarers ønsker til en kommende regering flere penge til energiforskning.

Vi vil også gerne bidrage til at udvikle grønne drivmidler. For eksempel er der ifølge DTU Risø og Aarhus Universitet potentiale for, at en ny teknologi kan omdanne overskudshalm til klimaneutralt flybrændstof. Det vurderes samtidigt at kunne reducere landbrugets klimaaftryk med 50 procent. Dobbelt jackpot!

Teknologien hedder Skyclean. Og det afføder et afsluttende ønske til en ny regering – midler til et demonstrationsanlæg til afprøvning af Skyclean-teknologien i storskalaforsøg. Kan potentialet indfris, vil både flytransporten og landbrugets grønne omstilling blive hjulpet på vej.