Mover: Nye krav til varebiler rammer de små virksomheder

GODS: Øgede krav til godstransport i varebiler vil særligt ramme den store underskov af små og mellemstore transportvirksomheder, advarer Movers direktør forud for møde i Folketinget.

Godstransport for fremmede regning skal kræve en særlig tilladelse. Også når det foregår i varebiler under 3.500 kilo. Det mener et flertal i Folketinget.
Godstransport for fremmede regning skal kræve en særlig tilladelse. Også når det foregår i varebiler under 3.500 kilo. Det mener et flertal i Folketinget.Foto: /ritzau/Peter Hove Olesen
Kim Rosenkilde
Fakta
Mangel på chauffører

En konjunkturanalyse af vognmandserhvervets tilstand i 2016 (lavet af DTL) peger på stigende udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.
  • 41 procent af virksomhederne oplever i dag mangel på dygtige medarbejdere i nogen eller høj grad, mens 56 procent slet ikke eller kun i ringe grad oplever mangel.
  • 43 procent af virksomhederne oplever i dag mangel i nogen eller høj grad på dygtige chauffører.
  • I de kommende 3-5 år forventer 46 procent af virksomhederne i nogen eller høj grad at mangle dygtige chauffører.

Kilde: DTL (Danske Vognmænd)

Det vil have alvorlige negative konsekvenser for tusindvis af små vognmandsvirksomheder, hvis et flertal i Folketinget holder fast på ambitionen om at øge kontrollen med kurer- og transportvirksom i varebiler.

Det mener direktør og stifter af transportkonceptet Mover, Martin C. Hansen.

”Ny regulering vil besværliggøre tiltrækningen af arbejdskraft, som hele branchen i forvejen mangler. Og det vil have en betydning både for transportkøberne, men det vil gøre mest ondt på de små og mellemstore transportvirksomheder, som udgør størstedelen af branchen,” siger han.

Dokumentation

Flertal uden om regeringen vil stramme regulering

Et flertal bestående af EL, S, SF, Alt, R og DF har med beslutningsforslag B165 i folketingssamling 2016/17 pålagt regeringen at indføre en tilladelsesordning for godstransport for fremmede regninger i varebiler under 3.500 kilo. Ordningen skal afspejle den, som allerede gælder for godstransport i større køretøjer.

I belutningsforslaget lægges der vægt på følgende kriterier i en ny tilladelsesordning. Men det understreges samtidig, at ordningen skal tage hensyn til særlige forhold for varebiler.

Der skal stilles krav inden for følgende områder – de nærmere krav beskrives nedenfor:
– Faglige kvalifikationer
– Økonomi
– Restancer til det offentlige
– Vandel og god skik
– Virksomhedsform og forretningssted
– Uddannelse af varebilschauffører
– Transportkøberansvar
– Hviletidsregler efter svensk model

Regeringen vil til februar fremsætte et lovforslag, der følger op på kravet fra det politiske flertal. Følgende fremgår af regeringens nye lovprogram for folketingsåret 2017/18:

"Med lovforslaget indføres en tilladelsesordning for varebiler under 3.500 kilo, der udfører godskørsel for fremmed regning. Lovforslaget tager udgangspunkt i beslutningsforslag nr. B 165 fra folketingsåret 2015/16. Med lovforslaget indføres således en tilladelsesordning for varebiler, der vil udgøre en tilpasset udgave af de krav, der i dag gælder for godskørsel for fremmed regning med lastbiler over 3.500 kilo."

Kilde: Folketinget.dk og Regeringen.dk


Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00