Movia: Udvikling er nøgleordet

Af Per Hovmand
Næstformand i Movias bestyrelse og næstformand i Trafikselskaberne i Danmark

I et debatindlæg bragt i Altinget 26. oktober 2016 slår direktør Trine Wollenberg på vegne af taxibranchen til lyd for, at "Trafikselskaberne bør sænke paraderne" og få flextur "tilbage til rødderne".

Debatindlægget er bragt i forbindelse med de verserende forhandlinger om en ny taxilov.

De fleste kan vist være enige om, at taxibranchen har udfordringer. Jeg tror også vi er mange, der er enige om, at disse nærmere er strukturelt betinget og blandt andet er en konsekvens af øget bilejerskab og deleøkonomibaserede virksomheders hastige indtog på markedet. 

Alle aktører i vores sektor må arbejde på at forbedre og udvikle sig, blive ved med at fremstå relevant for borgere og virksomheder og at møde de krav og behov, som findes i dag på bedst mulig vis.

Per Hovmand
Næstformand i Movias bestyrelse og næstformand i Trafikselskaberne i Danmark

Det er for så vidt de samme udfordringer, som den kollektive transport står over for. Også vi skal finde svar på, hvordan vi i fremtiden sammensætter det samlede kollektive transportudbud på en mere intelligent måde på tværs af transportmidler, givet at der bliver flere ældre, urbaniseringen øges og nye teknologier vinder frem. Og ikke mindst, at pengene ikke hænger på træerne i landets kommuner og regioner.

Men svaret på strukturelle udfordringer er ikke at søge tilbage til rødderne, hverken for den kollektive transport eller for taxibranchen. Det er i stedet at udvikle sine produkter og tilpasse kerneydelser og services til nye vilkår.

Flextur-begrænsning rykker ikke
Det gør ingen sommer for taxibranchen at begrænse flextur. Flextur udgør en meget lille andel af den samlede flextrafik – under 10 procent i Movias område.

Trine Wollenberg ved også godt, at flexture til restauranter og hoteller, herunder værtshuse, udgør blot 0,4 procent af den samlede kørsel med Flextur. 

Taxierhvervet har derimod et stort behov for en moderne taxilov. Det har trafikselskaberne støttet op om i årevis.

Og den kollektive transport har tilsvarende brug for Flextur, som er et væsentligt kort på den hånd, kommunerne sidder med, når de skal få transportkabalen til at gå op, så blandt andet borgerne i tyndere befolkede områder og de mange ældre ikke lades i stikken. For dem er Flextur nemlig det trinbræt, der sikrer, at de kan opretholde en rimelig grad af mobilitet og et aktivt liv, selvom de bliver ældre, bor på landet og så videre.

Erfaringer skal gøre os klogere
Som led i den løbende produktudvikling og markedstilpasning, herunder af Flextur, har Movia over en længere periode arbejdet med forskellige tilpasningsmodeller for Flextur i tæt samarbejde med en lang række kommuner. 

Det har vi gjort ud fra et ønske om, at fremtidens Flextur skal kunne efterkomme kommunernes behov for at give en effektiv borgernær service inden for et forsvarligt økonomisk råderum og løfte borgernes transportbehov.

I samarbejde med en række kommuner er flere forskellige pilotforsøg sat i søen. Der er blandt andet iværksat forsøg med at forhindre Flextur i byinterne områder, men der er også iværksat forsøg med at øge prisen for byinterne ture, for at medbringe barnevogne og meget andet.

Derudover har vi allerede besluttet at øge prisen for de lange flexture over kommunegrænser fra januar 2017. 

Samlet for forsøgene er, at de giver de nødvendige erfaringer, så Movia sammen med kommunerne kan fastlægge en model for Flextur på hele Sjælland, som kunderne kan genkende på tværs af kommune- og regionsgrænser.

Koordinering fremmer samkørsel
Det, vi imidlertid allerede ved, er, at Flextur er en rigtig god, fleksibel og miljøvenlig erstatning for dyre busser med fast køreplan i rigtig mange kommuner, hvor der ikke er passagergrundlag til at opretholde en bus.

Det er kommunerne selv, der bestemmer, om de vil tilbyde Flextur. Kommunerne skal ikke tilbyde Flextur, og de kan allerede i dag vælge at koordinere direkte med taxaerhvervet, hvis de ønsker det.  

Der er en rigtig høj grad af koordinering, som betyder, at flere passagerer kører sammen i en vogn, og at der ikke altid bare køres den direkte vej. Denne form for samkørsel muliggør den mest optimale udnyttelse af vognene og chaufførtimerne og giver dermed en høj ressourceudnyttelse.

Hele 87 procent af alle flexture i Movias område koordineres ved, at der enten er flere passagerer i en bil ad gangen, eller ved at forskellige kørsler kædes sammen. På 32 procent af alle Movias flexture er der mere end én passager i vognen, der også har bestilt en kørsel igennem Movias andre flextrafikordninger.

Niveauet for samkørsel i Flextur er derfor meget højere, end de 1,15 procent, som Trine Wollenberg skriver om i sit debatindlæg i Altinget. De 1,15 procent dækker i stedet over antallet af personer, der bestiller en Flextur sammen, som for eksempel et ældre ægtepar, der sammen skal besøge venner, eller en mor og søn, der skal til lægen. I øvrigt gives der ingen ledsagerrabat. Alle passagerer betaler fuld pris i modsætning til samme tur i en taxi.

Se fremad
I en transportsektor, der skal være omstillingsparat og kunne bide skeer med nye deleøkonomibaserede virksomheders indtog på markedet, er der ingen gevinster at hente ved at ønske sig tilbage til fordums tider.

Alle aktører i vores sektor må i stedet arbejde på at forbedre og udvikle sig, blive ved med at fremstå relevant for borgere og virksomheder og at møde de krav og behov, som findes i dag på bedst mulig vis.

Vi skal ikke tilbage til rødderne – vi skal frem.