Norwegian-direktør i lobbyoffensiv om russisk flykorridor
LUFTFART: Norwegians direktør Bjørn Kjos vil have regeringen til at hjælpe hans selskab med adgang til russisk luftrum. Jeg vil gerne, men Rusland gør det svært, siger transportministeren.
Kim Rosenkilde
RedaktørEn oprustning på det asiatiske marked kræver adgang til det russiske luftrum.
Nogenlunde sådan kan man sammenfatte hovedbudskabet fra Norwegians administrerende direktør Bjørn Kjos, da han tidligere på ugen var på besøg hos transportminister Ole Birk Olesen.
”Vi har brug for at få adgang til den russiske korridor. Den adgang har vi ikke i dag. Det er en nøgle til, at vi kan åbne de nye ruter til Asien. For det er umuligt for os at flyve disse ruter uden om Rusland,” siger Bjørn Kjos.