Overblik: Her er hovedpunkterne i den nye museumsreform

Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget indgået en aftale om en ny museumsreform, der blandt andet vil ændre i tilskudssystemet og indføre et museumsnævn. Få overblik over initiativerne her.

Kulturminister Jakob
Engel-Schmidt præsenterede sammen med en række ordførere en aftale om en ny
museumsreform torsdag eftermiddag.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt præsenterede sammen med en række ordførere en aftale om en ny museumsreform torsdag eftermiddag.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Amalie Skourup Juul Jensen

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har sammen Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale og Dansk Folkeparti indgået en aftale om en ny museumsreform.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Regeringen er sammen med aftalepartierne blandt andet blevet enige om et permanent økonomisk løft på 75 millioner kroner årligt til de statsanerkendte museer og et nyt museumsnævn, der skal afgøre, om nye museer kan blive statsanerkendt.

Dyk ned i aftalens punkter her:

Museernes opgaver

Partierne bag museumsreformen vil "modernisere og forenkle museernes opgaver", lyder det i aftaleteksten. Med den nye reform skal museernes arbejde bygges op om tre indbyrdes afhængige opgaver: Samlingsudvikling, formidling og vidensudvikling.

  • Gennem samlingsudvikling skal museerne sikre, at samlingerne er i den bedst mulige bevaringstilstand og forsvarligt opbevaret. Det er vigtigt, at museerne udvikler deres samling, så samlingen hele tiden er relevant.
  • Gennem formidling skal museerne arbejde for, at flere borgere i fremtiden vil besøge museerne og få en ny forståelse for og et nyt perspektiv på sig selv og samfundet.
  • Gennem vidensudvikling skal museerne løbende generere ny viden om vores fælles kultur og naturarv til gavn for alle borgere.

Læs også

Krav til statsanerkendelse

Partierne bag aftalen vil indføre en række minimumskrav til indtjening, antal besøgende og antal forskningspublikationer, for at kunne blive statsanerkendt.

Minimumskravene til museerne er:

  • mindst fire millioner kroner i indtægter årligt
  • mindst 10.000 årlige besøgende
  • mindst én forskningspublikation over tre år.

For mindre øer er minimumskravene:

  • tre millioner kroner årligt i indtægter
  • 8.000 årlige besøgende
  • kravet til forskning er det samme som for øvrige museer.

De museer, som ikke lever op til minimumskravene, får op til to år til at rette op på forholdene. Det betyder, at museerne vurderes ud fra et toårigt gennemsnit af for eksempel besøgstal. Museer kan derfor tidligst fratages statsanerkendelsen tre år efter, at loven er trådt i kraft. Nye museer, der ønsker at blive statsanerkendt, kan først opnå statsanerkendelse to år efter, at loven er trådt i kraft.

De nye krav til statsanerkendelse betyder, at statsanerkendte museer, som ikke lever op til minimumskravene, skal kunne fratages deres statsanerkendelse.

Nyt tilskudssystem

I aftalen introduceres et nyt tilskudssystem, der består af følgende tre elementer:

  • Et grundtilskud, der tildeles på baggrund af en vurdering af betydningen af museets samling, som afspejler museets kerneopgaver i forhold til samlingsudvikling.
  • Et variabelt incitamentsbaseret tilskud, der tildeles på baggrund af, hvor mange besøgende, museet tiltrækker; hvor mange børn og unge, museet tiltrækker; hvor mange indtægter, museet genererer; og hvor meget forskning, museet producerer.
  • Et prioritetstilskud, som er fastsat politisk.

Tilskudsmodellen fordeler en samlet økonomisk ramme på 565,7 millioner kroner årligt.

Grundtilskud

Grundtilskuddets størrelse er differentieret i fem kategorier baseret på en faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af museernes samlinger:

  • Kategori 1 (41 museer) 1,5
  • Kategori 2 (27 museer) 2,5
  • Kategori 3 (16 museer) 3,5
  • Kategori 4 (6 museer) 10,5
  • Kategori 5 (5 museer) 23,0

Det laveste grundtilskudsniveau løftes fra cirka 1,1 millioner kroner i dag til 1,5 millioner kroner.

64,17 procent af den økonomiske ramme (svarende til 363 millioner kroner) går til grundtilskuddet.

Variabelt incitamentsbaseret tilskud
23,93 procent af den økonomiske ramme (svarende til 135,4 millioner kroner) går til det variable tilskud, som et museum kan få som ekstra tilskud på baggrund af en eller flere af følgende fire parametre:

  • besøgende (30 procent)
  • børn og unge (30 procent)
  • indtægter (30 procent)
  • fagfællebedømte forskningspublikationer (10 procent).

Museer kan få flere ekstra tilskud afhængig af deres præstation for at skabe "incitamenter til at fokusere på at tiltrække gæster, generere indtægter og producere forskning", lyder det i aftalen.

Museerne skal være i den øverste halvdel inden for hver parameter for at få et tilskud for det parameter. De øverste fem procent (de fem procent, der har haft flest besøgende) får et højt ekstra tilskud. De næste fem procent får et mindre tilskud og så videre.

Prioritetstilskud 

11,90 procent af den økonomiske ramme i aftalen (svarende til 67,3 mio. kr.) går til et politisk fastsat prioritetstilskud. Fordelingen af prioritetstilskud evalueres efter en periode på fem år.

Museer, der modtager prioritetstilskuddet, kan ses i tabel 3 i aftaleteksten.

Museumsnævn

Med den nye aftale oprettes et museumsnævn, der får følgende kompetencer:

  • Kompetencen til at træffe afgørelse om tildeling og fratagelse af statsanerkendelse.
  • Kompetence til at træffe afgørelse om museernes placering i grundtilskudskategorier. Hvis et museum flyttes til en højere grundtilskudskategori, modregnes deres stigning i grundtilskud i museets prioritetstilskud. Midlerne tilføres i stedet til det variable tilskudselement.
  • For museer, der fusionerer eller deler sig op i flere enheder (spalter sig), skal museumsnævnet foretage en ny faglig vurdering museerne.

Museumsnævnet vil bestå af syv medlemmer, herunder en nævnsleder, som alle beskikkes af kulturministeren for en fireårig periode. Kommunernes Landsforening og Organisationen Danske Museer indstiller et medlem hver. Kulturministeren udpeger fem medlemmer, hvoraf et medlem skal komme fra et af de andre nordiske lande.

Risikobaseret tilsyn

Der udvikles et nyt fagligt tilsyn af museer, der skal fokusere på opfyldelse af minimumskravene til statsanerkendelse, samt de tre indbyrdes afhængige opgaver: Samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling.

Det variable tilskud tager udgangspunkt i et treårigt gennemsnit for museernes besøgstal (herunder børn og unge), indtægter og forskningspublikationer, og de genberegnes årligt.

Den økonomiske ramme til de statsanerkendte museer er fast. Hvis flere museer bliver statsanerkendt, eller et museum rykker til en kategori med et højere grundtilskud, ændres rammen dermed ikke. Effekten af nye statsanerkendelser eller museer, der rykker til en højere grundtilskudskategori, vil derfor være, at andelen af rammen, der går til grundtilskud, stiger – på bekostning af det variable tilskuds andel.

For at sikre, at der fortsat er en passende andel af rammen til det variable tilskud, er aftalepartierne enige om, at grundtilskuddet aldrig kan optage mere end 70procent af den samlede økonomiske ramme. Grundtilskuddet til kategori 1 kan aldrig blive lavere end 1,5 millioner kroner.

Udviklingspulje og indfasning
Aftalepartierne er enige om at oprette en udviklingspulje, hvorfra der kan ydes støtte til konkrete projekter og initiativer. Udviklingspuljen kan søges af statsanerkendte museer i grundtilskudskategori 1-3. Der afsættes ti millioner kroner årligt til udviklingspuljen.

Der gennemføres også en sanering af eksisterende puljer på Kulturministeriets område. Midlerne herfra vil fremover indgå i tilskudsmodellen og i udviklingspuljen. Fra og med 2025 prioriteres desuden fem millioner kroner årligt fra det kulturelle aktstykke til prioritetstilskuddet.

Reformen gennemføres ved lovforslag i efteråret 2024 og træder i kraft 1. januar 2025. Tilskudsmodellen indfases over en periode på fire år, så modellen er fuldt indfaset i 2028.

Museer, der får et lavere tilskud, vil opleve, at tilskuddet falder langsomt og med samme beløb hvert år i de fire indfasningsår. Museer, der får et højere tilskud, oplever med det samme virkningen heraf.

Se den fulde aftaletekst her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Engel-Schmidt

Kulturminister, MF (M)
officer af reserven (Kongens Artilleriregiment 2003), cand.merc. i international business (CBS 2010)

0:000:00